Benjamin giver kvinde-magasin en overhaling

Magasinet Liv får nyt layout og indhold, der skal tage livtag med tungere emner.
Foto: PR/Benjamin Media
Foto: PR/Benjamin Media

Det bliver et anderledes udtryk i både layout og indhold, som møder læserne, når de får den kommende oktober-udgave af Magasinet Liv mellem hænder. Det skriver udgiveren Benjamin Media i en pressemeddelelse.

Et nyt, strammere layout skal skabe modspil til indholdet, som fremover bl.a. vil sætte mere spot på ekspertroller og ny forskning inden for sundhed og viden, nye bøger, test af produkter og kost.

"Vi elsker det, der er trygt og godt, men indimellem er det godt at blive rusket lidt i. At stille tingene på en ny måde hjemme på hylden og købe nye puder til sofaen. Så vi ikke kommer til at kede os. Så selv om jeg ved, at læserne af Magasinet Liv er vilde med det, vi gør – og nu har gjort i snart seks år – så tør vi godt udfordre trygheden lidt. Med nyt layout på siderne og nye vinkler på artiklerne. Og med helt nye elementer, som vi ikke har prøvet før," fortæller chefredaktør Ann Qvist i pressemeddelelsen.

Ud over det nye fokus på tungere indhold skruer magasinet, der er målrettet til kvinder fra alderen 40+ år, op for mode og shopping-stoffet.

Oktober-nummeret af magasinet kommer på gaden 8. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også