Trykte bøger topper fortsat i USA

E-bøger vinder frem, men trykte bøger er fortsat den klart mest brugte måde at læse bøger på.
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv
Foto: Mads Nissen/Polfoto/Arkiv

Gode, gammeldags bøger er fortsat den med afstand mest populære måde at læse bøger på i USA. Det skriver Pew Research Center.

I 2016 har 65 pct. af amerikanerne læst en trykt bog inden for det seneste år. Det er en lille fremgang fra 63 pct. i 2015, men et fald siden 2011, hvor tallet var 71 pct.

E-bøgers popularitet er stigende. I 2011 havde 17 pct. af amerikanerne læst en e-bog inden for det foregående år. I 2016 er tallet oppe på 28 pct. 14 pct. har inden for de seneste 12 måneder lytte til en lydbog.

"Læsere kan i dag tilgå bøger i flere almindelige digitale formater, men trykte bøger er fortsat væsentligt mere populære end både e-bøger og lydbøger. Omkring to tredjedele af amerikanerne (65 pct..) har læst en trykt bog det seneste år, hvilket er den samme andel som i 2012," skriver Pew Research Center i sin undersøgelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også