Obama bliver gæsteredaktør for tech-magasin

Som den første siddende amerikanske præsident gæsteoptræder Barack Obama som redaktør på magasin.
Foto: Evan Vucci/AP/POLFOTO
Foto: Evan Vucci/AP/POLFOTO

Når Barack Obama i slutningen af oktober sætter sig til rette i redaktørstolen hos tech-magasinet Wired, bliver det første gang, at en nuværende amerikansk præsident optræder som gæsteredaktør for et magasin. Det skriver The Guardian.

Timingen for Obamas gæsteoptræden er (selvfølgelig) alt andet end tilfældig. Den falder sammen med, at Det Hvide Hus afholder en konference, der skal samle verdens førende innovatører i den amerikanske by Pittsburg.

Formålet med konferencen er at undersøge, hvordan investeringer i videnskab og teknologi kan forbedre tilværelsen og fastholde USA's position som et af verdens førende lande inden for innovation.

Med sin optræden i Wired vil Obama indskrive sig i en lang række af amerikanske præsidenter, der har haft beskæftiget sig med nye teknologiske landvindinger, mener magasinets ansv. chefredaktør Scott Dadich.

"Da grundlæggerne skrev (Den amerikanske, red.) uafhængighedserklæringen og konstitutionen, var de med fremme i frontlinjen, hvad angår oplysningstidens filosofi og teknologi," lyder det fra Wired chefredaktøren ifølge The Guardian.

Udgaven af magasinet, som Obama bliver gæsteredaktør for, kommer i handlen 25. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også