North Media forlænger aftale med storkunde

Dansk Supermarkeds tryksager skal fortsat omdeles af FK Distribution, som er ejet af North Media.
Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto
Foto: Thomas Lekfeldt/Polfoto

Frem til udgangen af 2017 vil FK Distribution fortsat lægge reklamer fra Dansk Supermarked i danskernes postkasser. Det skriver selskabet bag distributøren, North Media, i en fondsbørsmeddelelse.

Hos selskabet er der naturligt nok glæde over, at parterne er blevet enige om, at aftalen skal forsætte.

"Dansk Supermarked er FK Distributions største kunde og en vigtig samarbejdspartner. Det er således meget tilfredsstillende, at Dansk Supermarked har valgt at forlænge aftalen med FK Distribution," skriver North Media i fondsbørsmeddelelsen.

Den forlængede aftale med Dansk Supermarked kommer oven på, at FK Distribution har måttet vinke farvel til en anden stor kunde, nemlig Coop. Ordren til Coop er i stedet gået til Post Danmark, som kan løse opgaven billigere. Det fik i sidste uge FK Distributions direktør til at vurdere, at Post Danmark ikke kan tjene penge med de priser, som postselskabet kan tilbyde.

Beskyldningerne om underbud blev siden besvaret af Post Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også