Egmont åbner eget debattelt under Folkemødet

For første gang deltager Egmont-koncernen i Folkemødet på Bornholm og inviterer til debat af det danske og internationale mediebillede og andre emner.

Egmont-koncernen deltager for første gang i Folkemødet på Bornholm, der afvikles om om to uger, skriver Egmont på eget site.

Koncernen agerer vært i eget telt i Allinge, hvor der er lagt op til en række debatsessions om det danske og internationale mediebillede og andre emner.

I teltet vil journalist Lasse Jensen bl.a. lede en mediedebat med titlen "Gamle medier vs. nye – hvem overlever?", hvor DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn, Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, sociale medieekspert Astrid Haug og Christine Sørensen fra Google sidder i panelet.

Teltet er også ramme om en debat om danske film, "Pirater, Popcorn og kultur", hvor bl.a. Peter Albæk Zentropa og direktør Allan Hansen Nordisk Film deltager, og Anders Breinholt er ordstyrer.

Der vil også være interviews med politikere, herunder EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som er arrangeret af Egmonts Alt for Damerne- og Euroman-redaktioner.

Altinget-ejer køber hotel på Bornholm

475 mediefolk til Folkemøde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også