Moderedaktør forlader Costume

Efter 11 år forlader moderedaktør Maiken Winther Benjamin Medias modemagasin Costume. Afløseren er hentet internt.
Foto: Costume
Foto: Costume

Costume får ny moderedaktør, oplyser magasinet i en pressemeddelelse.

Maiken Winther, der har haft jobbet i 11 år, har sagt op for at blive selvstændig, men bevarer sin tilknytning til magasinet, som hun fortsat vil levere modeserier til på freelancebasis, skriver Costume.

Hun afløses af Thora Valdimarsdóttir, der i dag er assisterende moderedaktør på magasinet. Hun tiltræder 1. november. Hun har været en del af Costume, der udgives af Benjamin Medier, de sidste tre år og har tidgliere været tilknyttet Egmonts Euroman som modeassistent.

Maiken Winther startede selv som modeassistent på Costume og har siden 2006 været moderedaktør på magasinet. Hun driver samtidig bloggen Nouvelle.

Costume er med et oplag på godt 38.000 det største modemagasin målt på oplag (H1 2014) - målt på læsere er Egmonts Eurowoman, der ehar et oplag på omkring 30.000, dog noget større.

Eurowoman læses af 147.000, mens Costumes læsertal ligger på 125.000 (H1 2014).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også