Tag med på en rejse som turist i solsystemet. Dyk med ned i boregangene til New Yorks nye metro. Se de vildeste monstermaskiner, den mest hårdføre virus og en myreart, der kan tåle ekstreme temperaturer.

Populærvidenskab med et twist af sensation. Kald det gerne nørderi. Men med tryk på det populære: Illustreret Videnskab bliver ikke kun læst af pensionerede gymnasielærere eller ingeniør-studerende, der har flere internetvenner end damer. Magasinet er Danmarks mest læste betalte magasin: 550.000 læsere hver måned, svarende til hver 10. dansker.

Opskriften er at håndfodre dem, der hellere vil begejstres end rynke brynene. Illustreret Videnskab skal handle om løsninger og landvindinger — og sjældent om problemer og smeltende poler. Nyfundne dyrearter på havets bund er vigtigere end truede dyrearter. Klimaløsninger er vigtigere end klimaproblemer.

“Når vi tænker på, hvem vi skriver til, er det et menneske, der er nysgerrigt og videbegærligt. En, som ikke her søger debatten eller bekymringen, men søger svarene og gerne vil fascineres. En, der vil tænke ’Det var dog vildt’,” siger magasinets chefredaktør, Sebastian Relster.

Bonniers guldæg bliver 30

Mest læste betyder her: klart mest læste. Illustreret Videnskab har 150.000 flere læsere end nummer to, Bo Bedre. Og det har flere end Euroman, Woman og M til sammen, for nu at sammenligne med andre kendte titler.

Magasinet, der blev søsat for 30 år siden, i 1984, af hedengangne Fogtdals Blade, som senere blev købt af Bonnier og blev til Bonnier Publications, læses ikke kun i Danmark.

De rigt illustrerede historier om hajer, astronauter og nanoteknologi har vist sig eksporterbare: Illustreret Videnskab udkommer nu i 12 udgaver i 16 lande.

Det gør, og har længe gjort, magasinet til rygradden i Bonnier Publications forretning. En forretning, vel at mærke, der samlet fylder 1,5 mia. kr.

”Da Illustreret Videnskab fyldte 25 år, sagde jeg, at vi havde tjent penge nok til at købe en jumbojet og flyve Jorden  rundt. Nu er jeg ikke helt opdateret på, hvad en jumbojet præcist koster, men Illustreret Videnskab er stadig en rigtig, rigtig god forretning,” siger Jens Henneberg, viceadm. direktør i Bonnier Publications, “Det er stadig omdrejningspunktet i den her virksomhed.”

Magasinet har, ligesom de fleste danske magasiner, lidt markante læsertab siden slutningen af 2000’erne. Men sidste år voksede Illustreret Videnskab med 55.000 læsere. Oplagskurven er den samme. Sidste år steg det 5 pct. til 49.000 eksemplarer, men det indhenter langtfra tabet, siden det i 2008 lå på 68.000. Bonniers guldæg ligger lunt for nu. Men koncernen har ikke råd til at lade det passe sig selv.

”Det må gerne være afsindigt nørdet”

Modermagasinet, modellen for de 14 udgaver, produceres på Strandboulevarden på Østerbro i København. Den udgave oversættes direkte til de norske, finske, svenske og hollandske versioner, som Bonnier udgiver. Derudover leverer redaktionen stof til de udenlandske aktører, der har købt licens til at udgive magasinet i andre lande.

Sebastian Relster overtog jobbet som chefredaktør, da hele redaktionsledelsen blev udskiftet for to år siden. Der skulle “nye øjne til”, lød begrundelsen, da man hentede Sebastian Relster fra hans tidligere job som redaktør på søstermagasinet Historie.

”Det var måske blevet lidt for distanceret og for meget på autopilot: for lange superkomplekse medicinske sager, som man skulle være forskningsassistent for at forstå. Min mission har nok været at bringe os tilbage til bladets gamle dyder: det umiddelbare; det, der fascinerer med det samme,” siger han. ”Vi har ikke ændret Illustreret Videnskab — vi er gået tilbage til rødderne. Og så har vi pustet støvet lidt af.”

Det betyder ikke, at Illustreret Videnskab ikke må være nørdet. Det må det gerne. Også gerne ”afsindigt nørdet”, siger han. Men historierne, der primært handler om teknologi, rumfart, ingeniørvidenskab, naturen og kroppen, må ikke (kun) være skrevet til eksperter. En 10.-klasses elev skal kunne, og gide, følge med.

Mange af Illustreret Videnskabs historier trækker på skuldrene af en række traditionelle journalistiske kriterier. Rettesnore som aktualitet, identifikation og nærhed er delvist -  men ikke helt - sat ud af spillet. Samtidig skal de ramme læsere i Trondheim og Tønder lige skarpt. I nogle tilfælde kan der findes en nyhedsvinkel, ”ny forskning afslører …”, men ellers må man opfinde et skelet.

”Vi kan ikke bare skrive ”Nu skal I høre alt om vulkaner”, vel? Det er jo sindssygt kedeligt. Så må du sætte dig ned og finde ud af, hvordan du kan gøre det fascinerende. Kan man sige ’Vulkaner har en lys og en mørk side’ eller lave nogle skægge sammenligninger?,” siger Sebastian Relster.

Redaktionel Matador Mix

Illustreret Videnskab skal idéelt set være en Matador Mix, metaforiserer han: en fakta-baseret historie, der forbløffer og fascinerer — gerne letfordøjelig og sjov, som f.eks. ’Her er de ti mest ulækre jobs i videnskaben’. Så skal der være en”læsehistorie”, hvor læseren læner sig tilbage i øreklapstolen og følger med i et forskermysterium eller bliver klogere på kroppen. Hvordan døde Tutankhamon egentlig? Eller hvordan afdækker man hjernens mysterier?

”Og så må der gerne være en lidt mere hardcore ’Nu vil jeg fandme forstå tyngdekraften’-historie. Vi prøver at kilde folk alle steder på maven,” siger Sebastian Relster.

Med en halv million danske læsere skal Sebastian Relster kilde ret bredt. Syv af ti læsere er mænd, fortæller han, men kvier sig ellers ved at udpensle en kernelæser. Skal man, pinedød, koge læseren mere ind, er han mellem 35-55 år, gift og tjener flere penge end gennemsnittet.

Det siger måske også noget om læserne, at 4.000 af kunderne, ifølge forlaget selv, har abonneret på bladet siden første udgave i 1984. Og at man på nettet kan købe op til flere komplette samlinger af Illustreret Videnskab, sirligt stakkede med pink post-its til at markere hver årgang ’1999’, ’2000’ og ’2011’.

Barsler med nyhedstjeneste

Disse samlere skal, sammen med alle de andre tusinde læsere, gerne vænne sig til også at bruge Illustreret Videnskab online.

Sammenlignet med læsertallene på print har Illustreret Videnskabs site Illvid.dk slet, slet ikke den samme appel: 64.000 unikke brugere havde sitet i januar, ifølge Gemiustallene. Det rækker til en 122. plads på listen.

Bonnier Publications har været klare i spyttet om, at magasinsiderne ikke skal jage trafik. Annoncefattige Illvid.dk skal ikke kere sig om gratis klik, men har en klart defineret mission: at skaffe og holde på printabonnenter.

En del af indholdet på Illvid.dk er derfor gemt bag en betalingsmur, der skal lokke weblæserne til at abonnere på magasinet. Og sandsynligvis vil den mur brede sig, siger Sebastian Relster.

”Ambitionen er at øge konverteringsgraden. Men vi arbejder også på at producere digitale ydelser til vores abonnenter, som supplerer det, magasinet kan. Det er nogle helt nye ydelser, de vil få senere på året,” siger han.

Det kan være nye funktioner i e-magasinet. Illustreret  Videnskab har tidligere eksperimenteret med  augmentet reality; Du holder Ipad’en hen over de glittede sider, og voila; illustrationen af planteædende dinosaurer bliver til 3D-øgler, der vader hen over opslaget. Det blev dog trukket i land igen. Det var teknisk set for tungt og besværligt.

Arkivet skal blive til nyheder

Det enorme arkiv spiller en hovedrolle i de digitale planer. Historier om solsystemet og pladetektonik ældes langsomt, og det klør i Bonnier for at finde en måde at genbruge dem på. Udfordringen er at pakke og tilbyde dem på en måde, der tilføjer ny værdi. Det kan være ved at knytte arkivhistorierne til nyheder.

Illustreret Videnskab barsler her med en digital nyhedstjeneste. Det handler ikke om at producere hardcore news, men om at forudsige og stille den nysgerrighed, der opstår i kølvandet på store nyheder.

”Vi vil gerne puste støvet af arkivet og bruge det f.eks., når der sker aktuelle begivenheder. Sker der et jordskælv, kan vi tilbyde læserne en stribe artikler om jordskælv. På den måde er der forskellige ting, vi kan supplere med,” siger Sebastian Relster.

En mere newsy platform vil muligvis kunne erobre en anden plads i brugernes medievaner og brede Illustreret Videnskab ud — fra øreklapstols-læsning til en af de ting, man liiige skal tjekke. Og netop det er på ledelsens ønskeliste.

”Jeg drømmer om, at Illustreret Videnskab kan blive et reelt tilbud til folk, der pendler. Vi skal underholde og informere folk de fem-ti minutter, de sidder i S-toget. Vores kunder skal se en idé i at læse noget spændende fra Illustreret Videnskab i stedet for at tjekke mails eller Facebook,” siger Jens Henneberg.

Digitaliseringen giver Illustreret Videnskab mulighed for at ændre og udvide de produkter, der sælges under brandet Illustreret Videnskab. Billigere og mere tilgængelige digitale produkter kan måske efterhånden, lige så stille og gradvist, erstatte dyrt print. Men altså på en måde, der ikke gnaver af oplaget.

”Vi roder med nogle nye måder at sætte abonnementspakken sammen på. Det kunne være, at man kan gå ned i sidetal på print eller ændre udgivelsesfrekvensen og så skrue op for det digitale,” siger Sebastian Relster.

Den nøgle vil mange magasiner være interesseret i. Og netop det sidste har Egmont netop gjort med månedsmagasinet Gastro, der nu udkommer på print ti gange om året, mens sommer- og juleudgaven er udskiftet med digitale produkter. Prisen har Egmont ikke rokket ved, og ifølge forlaget selv har abonnenterne accepteret, at print blev delvist erstattet med digitalt.