Kritik af PET i Se og Hør-sag

Det møder kritik fra politikere og undrer fagfolk, at PET i 2011 tilsyneladende ignorerede et tip om Se og Hørs overvågning af kendte.

PET bliver nu også trukket ind i Se og Hør-sagen, efter det i weekenden kom frem, at politiets efterretningstjeneste i 2011 blev tippet om Se og Hørs ulovlige overvågning af kendte, men tilsyneladende ikke gik videre og undersøgte sagen.

Det møder kritik blandt retsordførerne på Christiansborg.

"Jeg skal overbevises om, hvilke argumenter der kan fremstilles for, at man ikke griber ind i den her situation. Selvom det ikke er en trussel mod den nationale sikkerhed, er det mildest talt ikke rettidig omhu, hvis man får kendskab til noget ulovligt uden i det mindste at give sagen videre til politiet," siger Peter Skaarup, Dansk Folkepart, til BNB.

Socialdemokraternes retsordfører kalder det umiddelbart "ikke tilfredsstillende", men understreger behovet for at få flere oplysninger om forløbet, mens Enhedslistens Pernille Skipper siger, det giver indtryk af, at PET har taget for let på tingene.

Også den tidligere efterretningschef Hans Jørgen Bonnichsen og efterretningsforsker Flemming Splidsboel fra Københavns Universitet undrer sig over PET's passitivitet, skriver BNB.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) bekræftede i weekenden over for TV 2 News, at PET i 2011 fik et tip om den ulovilge overvågning, der først for en måned siden kom frem i offentligheden i forbindelse med bogen 'Livet, det forbandede', skrevet af den tidligere Se og Hør-reporter Ken B. Rasmussen. Justisministeren skal i denne uge redegøre over for Retsudvalget for, hvorfor PET tilsyneladende ikke reagerede på tippet.

Samtidig kom det i weekenden frem, at mindst 86 personer er blevet overvåget af Se og Hør via den 45-årige it-mand, der tappede oplysninger fra Nets om de kendtes kort-transaktioner og videresolgte dem til Aller Medias ugeblad.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også