Politiet: Mange Se og Hør-afhøringer på vej

Vicepolitiinspektør kalder Se og Hør-sagen "meget alvorlig" og politiet indleder snart afhøringer af de implicerede, herunder forfatteren til bogen, der fik sagen til at rulle.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Københavns Vestegns Politi gør klar til at afhøre en række personer i se og Hør sagen - deriblandt forfatteren til bogen "Livet, det forbandede", der startede hele sagen, Ken B. Rasmussen.

I en pressemeddelelse siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson ifølge Dr.dk, at undersøgelsen drejer sig om mistanken om videregivelse af følsomme oplysninger.

"Derudover er der taget de indledende skridt i forhold til afhøringer af de implicerede parter. Der kommer formentlig til at forestå en del afhøringer i den kommende tid," siger Carsten Jansson.

Carsten Jansson kalder sagen "meget alvorlig" og siger, at politiet arbejder på "alle leder og kanter" for at komme til bunds i den.

Blandt de personer, der kan tænkes at skulle afhøres, er de 12 implicerede personer i mediebranchen, hvis daglige virke foreløbig er påvirket af sagen.

Herunder formentlig Se og Hørs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup, der er stoppet i rollen som politisk kommentator. En anden nøgleaktør er Lise Bondesen fra Ekstra Bladet, der sendt på ferie på ubestemt tid for sin tidligere rolle på Se og Hør.

Derudover er syv medarbejdere sendt på ferie fra ugebladet og to tidligere medarbejdere er sendt på ferie fra deres nye arbejdsplads på Billed-Bladet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også