Tavs Qvortrup stiller op til foredrag

Selvom mediestormen fyger om Henrik Qvortrup, holder han i aften foredrag om politik på Fyn.

Han er ugens måske mest omtalte navn, men har selv været tavs om sin rolle i Se og Hør-sagen yderligere, siden han tirsdag forlod TV 2 som en konsekvens af sagen.

I aften stiller den tidligere chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, dog op til foredrag på Fyn, nærmere bestemt i medborgerhuset i Borgerforeningen Kulturhus Svendborg. Det skriver Eb.dk.

"Jeg talte med Henrik i går, og det første, han sagde, var, at han ikke ringede for at aflyse. Han ville holde sin aftale uanset hvad. Det var jeg naturligvis meget glad for," siger den daglige leder af kulturhuset, Claus Bjerregaard til Ekstra Bladet, mens han til Politiken pointere, at talen alene kommer til at dreje sig om politik - ikke Se og Hør.

Flere oplysninger

Siden Henrik Qvortrup fratrådte på TV 2, er det kommet frem, at hans kendskab til den hemmelige kilde, som Se og Hør købte oplysninger om konto-træk af, tilsyneladende var større, end han selv fremlagde det i den pressemeddelelse, han udsendte i tirsdags efter sit exit fra TV 2.

Ifølge den tidligere nyhedschef på Se og Hør, Lise Bondesen, holdt Henrik Qvortrup selv de indledende møder med tys-tys kilden, som Henrik Qvortrup tirsdag erkendte at have hilst på.

"En dag fik han besøg af en spændende person. Man kunne med det samme fornemme, at her var tale om noget helt særligt. De holdt et møde på hans kontor for lukkede døre. Jeg husker det som om, at Qvortrup eller Q, som vi kaldte ham, efterfølgende var meget begejstret over gæsten, der - fik jeg indtrykket af - kunne levere helt ekstraordinære og tophemmelige informationer om de kendte," skriver Lise Bondesen i dag i Ekstra Bladet.

Samtidig linker interne mails, som BT i dag har offentliggjort, Henrik Qvortrup til kilden og dennes overvågning af kreditkort.

Henrik Qvortrup har hidtil afvist kendskab til, at de oplysninger, ugebladet fik fra kilden var opsnappet ulovligt via det daværende PBS-system, i dag Nets.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også