Ny adm. direktør for Benjamin Media

Bonnier Publications ændrer organisationen for at fokusere mere på digitale aktiviteter. Det betyder, at forlaget bag magasiner som Costume, Bo Bedre og Woman får ny topchef.
Niels Jespersen
Niels Jespersen

Bonnier Publications vil styrke sin digitale indsats og ændrer organisationen.

Nuværende koncerndirektør  i Bonnier Publications International, Niels Jespersen, skifter 1. oktober til en post som adm. direktør i datterselskabet Benjamin Media, der udgiver magasiner som M!, Costume og Bo Bedre.

Benjamin Medias nuværende adm. direktør, Jesper Buchvald, skifter post og bliver ansvarlig for et nyt forretningsområde for E-commerce for Bonnier Publications.

Niels Jespersen har allerede haft en lang karriere indenfor Bonnier Publications. I øjeblikket er han bl.a. bestyrelsesformand for koncernens norske enhed, hvor han tidligere har været adm. direktør.

Som chef for Benjamin Media får Niels Jespersen bl.a. til opgave at udvikle annoncebaserede webtjenester, skriver Bonnier i en pressemeddelelse.

E-commerce skal vokse

Jesper Buchvald, der har været en række år hos Bonnier Publications og siden 2010 som adm. direktør for Benjamin Media, bliver leder af en den nyoprettede E-commerce-afdeling, som skal udvikle selvstændige digitale forretninger og er udpeget til et af koncernens vækstområder i den nye strategiplan. J

Jesper Buchvald får desuden det overordnede ansvar for en række kommercielle funktioner indenfor Bonnier Publications.

Både Niels Jespersen og Jesper Buchvald indgår i Bonnier Publications koncernledelse.

"Med ændringerne styrker vi Bonnier Publications muligheder for at gøre sig gældende på det digitale område. Vi vil både have fokus på at udvikle vores eksisterende magasinbrands – både abonnements- og annoncebaserede – og vi vil starte helt nye forretninger," siger Koncernchef, adm. direktør Michael Cordsen i pressemeddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også