Bo Bedre kæmper med Euroman og -woman om årets magasin

Foreningen Magasindesignere hylder næste fredag for tredje år i træk de flotteste magasiner, ugeblade, fag- og specialmagasiner.

Godt magasindesign skal hyldes og anerkendes. Det mener Foreningen Magasindesignere i Danmark (MDID), der derfor for tredje år i træk afholder en designkonkurrence, hvor de flotteste magasiner, ugeblade, fag- og specialmagasiner skal kåres.

Det sker den 7. juni ved en gallafest i Aller-Huset, hvor hele branchen er inviteret og de største danske magasinudgivere er med som sponsorer, skriver Aller i en pressemeddelelse.

Prisuddelingen, der har det amerikanske Society of Publication Designere som forbillede, skal være med til at inspirere, fremme og anerkende det bedste magasindesign i Danmark på print og skubbe til udviklingen inden for redaktionelt design.

Til MDID er 30 magasiner/ugeblade/fag- og specialmagasiner nomineret inden for 43 forskellige kategorier og i alt 777 værker har været tilmeldt konkurrencen.

Til topprisen som Årets magasin kæmper Bo Bedre, Euroma og Eurowoman om prisen, mens kampen om samme titel blandt ugebladene står mellem Alt for damerne og Femina - som i mange af de øvrige ugebladskategorier i øvrigt. Blandt Fag- og specialmagasiner er Ud & Se nomieret med tre udgaver og konkurrerer kun mod 360/Oslo Airport.

Juryen udgøres af 22 redaktører, art directors og designere fra hele magasinbranchen. Blandt magasiner, ugeblade og specialmagasiner er hhv. Euroman nomineret med 16 værker, Elle med 9 værker, Femina med 28 værker, Alt fordamerne med 12 værker og Ud & Se med 13.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også