Puslespillet om den nye mediestøtte – og listen over vindere og tabere – består af brikker fra 2011. Det reelle 2014-billede skal lægges med andre brikker, siger Kulturministeret, men konturerne vil stadig være de samme.

Ministeriets regneeksempel over, hvad omlægningen fra distributions- til produktionsstøtte vil betyde i kroner og ører, bygger af praktiske årsager på den tildelte støtte 2011 og mediernes redaktionsudgifter samme år. Ministeriet har flere gange understreget, at der er tale om netop et eksempel - ikke en facitliste over, hvad det enkelte medie kan forvente, når ordningen træder i kraft.

Men grundlæggende vil beregningerne, der i meget grove træk tager fra gratisaviserne og giver til en række større netmedier – og til de store koncerner – være retvisende, siger Steen Kyed, afdelingschef i Kulturministeriet.

”Det er en stor pulje med mange aktører, der bevæger sig i forhold til hinanden. En eller få aktører kan ikke ændre helhedsbilledet. Regneeksemplet er relativt retvisende, selv om der selvfølgelig vil komme ændringer, ” siger han.

Branche i udvikling
Regeringen indhentede 2011-tallene for at få et mere opdateret billede end Dyremoserapporten, der var fra 2010. Og selv om der i løbet af det år skete en del ændringer i det danske medielandskab, var de to regneeksempler meget lig hinanden, fortæller Steen Kyed.

Udviklingen i avisbranchen har ikke sænket farten siden 2011-eksemplet. Urban er lukket, en række lokalaviser er fusioneret, de fleste newsrooms har gennemgået sparerunder - nogle endda flere - og samtidig har en række medier fået tildelt mere støtte i 2013 end i 2011.

Desuden kan man forvente, at flere nye medier vil søge støtte – og altså at puljen skal deles mellem flere. Kulturministeriet har tilføjet medier som Altinget.dk, Avisen.dk, Computerworld og Ugebrevet A4, men indregner ikke en række andre medier, som også har været i spil.

Enhedslistens Per Clausen har nævnt medier som Modkraft og Notat, mens FDIM’s formand Christian Peytz peger på Bureaubiz og JP/Politikens Hus' WatchMedier som oplagte støttemodtagere, der ikke er med på eksemplet. 

Hvor lang rækken af nye netmedier bliver, afhænger blandt andet af, hvordan  Kulturministeriet lægger snittet for, hvad der er ”samfundsrelevant” og dermed støtteberettiget indhold. Kan sportsmedier som Bold.dk og Onside.dk eksempelvis søge?

Steen Kyed vil ikke i detaljer kommentere på, hvilke stofområder der kan blåstemples.

”Ordningen er (ift. definitionen af, hvad der er samfundsrelevant stof, red.) en videreførelse af grundprincipperne i den ordning, vi har: Der er krav om samfundsrelevant stof, og et udvalg tager stilling til de forskellige medier inden for de retningslinjer,” siger Steen Kyed.

Han understreger dog, at der er så mange aktører i puljen, at nogle få flere ikke vil få det samlede billede for hvordan de 403 mio. kr. fordeles, til at skride.

Hvor mange ændrer ejerskab?
Mediestøtteordningen åbner desuden for, at en række fag- og branchemedier kan søge støtte, hvis de skifter ejerskab og undviger ejerskabskriteriet. Ugebrevet A4 klarede sagen i starten af november ved at lade sig overtage af det kun halvt LO-ejede Avisen.dk.

Ugebrevet A4 er derfor med i regneeksemplet. Men fagblade som Fagbladet (3F), Ingeniøren og Journalisten kan i princippet også sælge sig til produktionsstøtte.

”Det er rigtigt, at en række medier vil kunne søge støtte, hvis de ændrer ejerskab. Det afhænger af, hvor langt medierne vil gå: Vil de finde en investor og afgive en del af deres ejerskab? Muligheden er der,” siger Steen Kyed.

Udgivelsesfrekvensen barberet
Desuden kan det være en joker, at den nye medieordning sænker kravet om udgivelsesfrekvens til 10 årlige udgivelser.

Det vil i princippet sige, at en række af de ”ideelle blade”, der ikke længere kan få støtte – eller får mindre i støtte i Bladpuljen, kan søge produktionsstøtte på linje med aviserne. Og for nogle kan det være en økonomisk god idé, siger Steen Kyed.

”For nogle blade vil det være attraktivt at søge produktionsstøtte i stedet for Bladpuljen. Et magasin som Tænk undergår mange forandringer i øjeblikket, men det gamle Tænk ville have haft en fordel i at skifte til produktionsstøtten,” siger han.

Denne manøvre afhænger dog stadig af, at mindst 25 pct. af bladets indhold er ”samfundsrelevant” , og at halvdelen af det samlede indhold skal være redaktionelt indhold.

Desuden kan den lavere udgivelsesfrekvens bane vejen for nye – og mere webbaserede - forretningsmodeller i dagbladsbranchen.

”Den nye udgivelsesfrekvens ophæver skellet mellem dagbladspuljen og ugeavispuljen. Udgivelsesfrekvensen har tidligere været meget stram. Nogle dagblade har leget med tanken om at man udkommer på papir nogle dage om ugen og på nettet resten af ugen - med den nye produktionsstøtte, vil det ikke bremse for støtte,” siger Steen Kyed.

- JHT