Ø fik de små medier med

Dispensation til små medier med særlig demokratisk funktion og en mildere ordning for de ideelle blade fik Enhedslisten til at nikke ja til mediestøtteaftalen.

"Vi synes, at det er grundlæggende fornuftigt at støtte indhold - ikke distribution.Det vil give uafhængige internetmedier bedre vilkår," siger  Per Clausen ordfører for Enhedslisten, der hjalp regeringen med at få en ny mediestøtteaftale på plads.  

Det var blandt andet en mildere besparelse af de Bladpuljen og muligheden for at søge støtte til særlige civilsamfundsmedier, der fik Ø til at skrive under.

Per Clausen hæfter sig ved, at den nye aftale vil give en håndsrækning til netmedier som Altinget.dk og Avisen.dk, der ikke tidligere har kunnet få støtte.  

"Og så forventer vi, at der kommer flere af den type medier, når ordningen kommer i gang," siger Per Clausen.

Ø fik civilsamfundsmedier med i pakken
En af Enhedslisten fikspunkter i forhandlingerne har været at sikre støtte til de såkaldte civilsamfundsmedier - medier, der har en demokratisk funktion, men  ikke lever op til kravene om tre redaktionelle årsværk.

"Vi har lagt vægt på at støtte de medier, der har en vigtig samfundsmæssig betydning og som måske ikke har råd til at lønne tre medarbejdere, men har et fast hold af tilknyttede medarbejdere, der producerer materiale i en tilfredsstillende kvalitet," siger Per Clausen. 

De kan med den nye mediestøtteordning søge om at blive godkendt som "dagbladslignende publikationer" og søge om at få dispensation til at medregne faste ulønnede medarbejdere. 

Her vil et magasin som 'Notat', der dækker demokrati og EU-stof, og netmediet 'Modkraft' kunne søge om støtte, siger Per Clausen.

Hvordan det skal vurderes, om et medie så har en vigtig samfundsmæssig betydning og kan få denne dispensation, er endnu ikke helt på plads. Sandsynligvis vil der blive nedsat et udvalg, der skal tage stilling til disse spørgsmål. 

Håber, at Ingeniøren finder en løsning
Foruden de store dagblade og de store foreningsmagasiner, er nogle af taberne i den nye mediestøtteforening de titler, der er mere end to tredjedele ejet af fag- eller brancheorganisationer og dermed falder for ejerskabskriteriet.

LO-titlen 'Ugebrevet A4' løste tidligere på måneden det problem ved at lade sig overtage af Avisen.dk, der kun er halvt ejet af LO. Men kravat vil fraholde bl.a.Ingeniøren, der er ejet af IDA, at få støtte. 

"Jeg forestiller mig, at Ingeniøren kan løse det problem ved at få en samarbejdspartner. Ingeniøren har en særlig funktion, og det er ærgeligt, hvis de ikke finder en løsning. Men det var umuligt at skrue en ordning sammen, der på saglig vis støttede Ingeniøren, men udelukkede andre blade," siger Per Clausen.

Kattelem til Tænk
Et af Enhedslistens andre forhandlingskrav var, at Bladpuljen, 40 mio. kr. til såkaldte ideelle blade, ikke blev helt skåret væk, som der ellers var lagt op til. 

I den færdige aftale, skæres de ideelle blade fra 40 til 20 mio.kr. om året, og der indføres en bagatelgrænse på 5.000 kr og et loft på 750.000 kr. Det er et acceptabelt kompromis, selv om det altså stadig blev foreningsblade som især Ældre Sagens magasiner, der holder for, mener Per Clausen.  

Han tilføjer, at nogle af foreningsmagasinerne, som eksempelvis Forbrugerrådets magasin Tænk, der i 2013 har fået over 900.000 kr. i støtte, fremover vil kunne søge den almindelige produktionsstøtte, fordi den nye ordning ikke kræver 14-dags-udgivelse, men derimod kan gives til titler, der udkommer mindst 10 gange årligt.  

"Tænk vil sandsynligvis kunne leve op til kriterierne for den almindelige ordning og  det kan give dem mere støtte, end de får nu," siger han.  

- JHT 


  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også