Læsertal: Alt og Femina i turnaround

Læsertallene for sidste halvdel af 2011 er godt nyt for to af Aller og Egmonts vigtigste annoncemedier; modeugebladene Femina og Alt for damerne, der samtidig ligger i benhård konkurrence med hinanden.

Læsertallene for sidste halvdel af 2011 er godt nyt for to af Aller og Egmonts vigtigste annoncemedier; modeugebladene Femina og Alt for damerne, der samtidig ligger i benhård konkurrence med hinanden.

Som de eneste - ud over Allers fremgangsrige tv-blad 7 TV Dage - hentede både Alt for damerne og Femina nye læsere i 2. halvår 2011, så Alt for damerne igen nærmer sig de 300.000 læsere med et læsertal på 297.000 (mod 271.000 i 2. halvår 2010), mens Femina også endte 2011 et godt stykke over den kvarte million med 275.000 læsere (mod 249.000 i 2. halvår 2010). En gevinst på 26.000 til begge ugeblade.

For de øvrige ugeblade, som især for Aller Media med otte ud af 12 ugebladstitler, udgør den store omsætningsmotor, stod den på tilbagegang i vinterhalvåret 2011 - men i den milde ende.

Allers billige billedugeblad Kig Ind gik fra 225.000 læsere i 2. halvår 2010 til 222.000 i 2. halvår 2011, mens konkurrenten fra Egmont. Her & Nu sagde farvel til lidt flere med 294.000 læsere i 2. halvår 2011 mod 306.000 læsere i 2. halvår 2010.

Lidt større tab (i faktiske tal) indkasserede Allers store titler, Se & Hør, Billedbladet og Familie Journal, hvoraf de to første dog stadig ligger lunt med langt over en halv million ugentlige læsere.

- LR

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også