Oxygen køber navne-site

Oxygen Magasiner vil fange flere forældre online og køber navnedatabasen Mitbarnsnavn.dk.

Oxygen vil fremover også have fat i de forældre og forældre in spe, der søger efter idéer til, hvad de skal kalde poden.

Oxygen, der blandt andet udgiver magasinerne Vores Børn, har købt sitet Mitbarnsnavn.dk - en navnedatabase, hvor forældre kan søge efter forskellige kriterier og finde statistik og etymologi på navne.

I forvejen ejer Oxygen  sitet Voresbørn.dk, der månedligt bliver besøgt af omkring 70.000 brugere ifølge Oxygen selv.  Mitbarnsnavn.dk vil føje omkring 17.000 brugere til porteføljen, skriver Oxygen i en pressemeddelelse. 

Adm. direktør i Oxygen, Henrik Løvstrøm, har store forventninger til, hvordan opkøbet kan bidrage til online-forretningen. 

”Vi har i en længere periode været i dialog med Mitbarnsnavn.dk, da brugerne af sitet er en styrkelse af vores kernemålgruppe, nemlig gravide og forældre til 0-1-årige,” siger han.

"Vi forventer at omsætningen vil stige proportionalt med besøgsudviklingen - så umiddelbart forventer vi en fremgang på mellem 20 - 25 pct. Samtidig forventer vi, at vi kan styrke besøgsudviklingen på mitbarnsnavn.dk væsentligt gennem markedsføring i vores magasiner og gennem voresbørn.dk," siger han. 

Oxygen overtager al drift og udvikling af Mitbarnsnavn.dk, og sitets stifter og tidligere ejer, softwareudvikler Morten Wittrock, nu bliver en del af Oxygens rådgivende teknologiske udviklingsgruppe.
Ingen af parterne ønsker at oplyse købesummen.

Morten Wittrock lancerede sitet i 2009 sammen med smykkedesigneren Betsey Sook.

- JHT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også