Det er godt klassisk læsestof: En kvinde fortæller sin personlige historie om, hvordan hun opdager, at hendes kæreste gennem fire år samtidig har haft mindst to andre kærester og flere børn. 

Men i artiklen 'I sjældne øjeblikke fik han mig til at føle mig som den eneste ene' fortæller jeg-fortælleren, hvad en af kærestens andre kærester hedder til fornavn og i hvilken by, hun bor. Denne kvinde er ikke blevet interviewet til artiklen og klager derfor til Pressenævnet over Femina. 

Femina har argumenteret, at kvindens fornavn er almindeligt og at hendes hjemby er en større dansk by, og at hun derfor ikke kan identificeres ud fra artiklen. 

Men Pressenævnet forholder sig til, at kvinden selv fortæller, at mennesker, der ikke i forvejen kendte til mandens dobbeltliv har kunnet genkende hende ud fra artiklen, og udtaler derfor kritik af Femina. 

"Pressenævnet finder, at (jeg-fortælleren, red) som udgangspunkt har ret til at fortælle sin historie. Dette indebærer dog ikke, at [Klager]s personlige forhold har en sådan almen interesse, at de uden samtykke fra klager kan offentliggøres.
(...)
Da der ikke er en sådan almen interesse i offentliggørelsen af klagers personlige forhold, at disse kan offentliggøres uden samtykke, udtaler nævnet kritik af Femina for ikke at sløre klager (...)  tilstrækkeligt inden artiklens offentliggørelse."

Nævnet pålægger ikke Femina at offentliggøre kendelsen, da kvinden ikke har ønsket det. 

- JHT