Specialmedierne tabte annonceforspring

Annoncebarometer: Året startede godt, men special- og fagmedierne tabte annoncer i årets andet kvartal.

Annoncemarkedet viste kløer igen i årets andet kvartal. Specialmedierne, der i årets første kvartal havde fået et lille forspring i forhold til sidste år, måtte se annoncesalget dykke igen fra april, maj og juni. Nu er specialmedierne, der omfatter fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner, tilbage lige under sidste års niveau.
 
Det viser indekstal fra Danske Specialmediers annoncebarometer, hvor indeks 100 betegner niveauet fra 2011, der vel at mærke heller ikke var prangende.

I først kvartal 2012 nåede annoncesalget indeks 105, men det faldt til indeks 94 i andet kvartal. Samlet når første halvår indeks 99 - altså akkurat under 2011-tallene. 

Tallene opdeles i 10 brancher. Det er især specialmedier og fagblade i sundheds- og omsorgsbranchen, der har tabt annoncer. Mens medier, der henvender sig til offentlig virksomhed og undervisning generelt har klaret sig godt og i første halvår når indeks 118.

Onlineannoncering udgør 15 pct., mens tekstannoncer stadig sidder på 73 pct. af annoncebudgetterne.

- JHT 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også