Se og Hør har ikke hørt fra Christiane Schaumburg-Müller

Christiane Schaumburg-Müller har en god sag mod Se og Hør for topløse fotos, mener ekspert, men ugebladet har foreløbig intet hørt.
Per Fanefjord Laursen

I torsdags bragte Se og Hør billeder af skuespillerinden og tv-værten Christiane Schaumburg-Müller topløs under en ferie i Thailand.

De billeder kan koste Se og Hør dyrt. De er ikke bare  krænkende, men også ulovlige, mente Oluf Jørgensen, pressejuraekspert og afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole.

Indtil videre har Se og Hør dog ikke hørt fra Christiane Schaumburg-Müller eller hendes advokat.

“Jeg udtaler mig gerne om sager, som Se og Hør er involveret i, men p.t. er der ikke en sag,” siger chefredaktør Kim Henningsen til MediaWatch.

Oluf Jørgensen mente, at hvis Christiane Schaumburg-Müller vælger at lægge sag an mod sladderbladet, vil hun vinde.

Billederne er nok taget udefra den have, hun befandt sig i, men det ændrer ikke på, at der er sket en overtrædelse af straffeloven. Derfor risikerer Se og Hør ikke kun bødestraf, men også at skulle betale økonomisk godtgørelse til den forurettede skuespillerinde,vurderede Oluf Jørgensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også