MediaWatch

Fransk digi-kiosk udfordrer Apples Newsstand

Apples digitale magasinkiosk, Newsstand, har fået sig en europæisk udfordrer - franske Lekiosk, der samler mere end 100 forskellige titler fra hele verden. Ifølge Lekiosk har ca. hver fjerde franske Ipad installeret 'Lekiosk-app'en', og app’en er samtidig også den mest downloadede app i fransk app store. Og nu får app'en altså også premiere i England.

Apples digitale magasinkiosk, Newsstand, har fået sig en europæisk udfordrer - franske Lekiosk, der samler mere end 100 forskellige titler fra hele verden.

Ifølge Lekiosk har ca. hver fjerde franske Ipad installeret 'Lekiosk-app'en', og app’en er samtidig også den mest downloadede app i fransk app store. Og nu får app'en altså også premiere i England.

”Lekiosk har været en succes i Frankrig, fordi vi hjælper magasinudgiverne med deres udfordringer, og vi forventer at vores evne til at levere indhold til medieforbrugerne, uanset hvor de er, og hvornår de vil have det, samt enkeltheden ved vores design og brugerflade, vil falde ligeså meget i briternes smag, som det allerede er faldet i franskmændenes,” siger direktør for Lekiosk, Ari Assuied, til Mediaweek.

10 magasiner for 10 pund
Spørger man initiativtagerne bag Lekiosk skal app’ens succes findes i den innovative forretningsmodel der gør det muligt for brugerne at abonnere på 10 magasiner om måneden for 10 euro. Når app’en bliver lanceret i England, vil brugerne kunne læse 10 magasiner om måneden for 10 pund.

Ligesom Apples Newsstand tager Lekiosk 30 pct. af salget fra enkeltstående magasiner og samme 30 pct. af salget fra ’10-for-10’-tilbuddet, hvis man køber gennem Apples app. Lekiosk tager 50 pct., hvis salget foregår gennem Google Play (tidl. Android Market).

Michael Phillipe, der er en af initiativtagerne bag Lekiosk, fortæller, at app’en siden lanceringen tilbage i januar 2011 er blevet downloadet mere end 500.000 gange og omsatte for mere end 1,4 mio. pund sidste år.

- CT

Mere fra MediaWatch

Ekstra Bladet overhaler B.T. på trafikmåling i juni

Der blev for første gang i flere år trukket flere sidevisninger og besøgende til ekstrabladet.dk end konkurrenterne på B.T. i juni måned. Chefredaktør tror på B.T.s generobring af førerpositionen, og målt på unikke brugere og besøgstal har B.T. halet ind på konkurrenten.

EM-sponsor lægger penge i dansk fodboldmedie

Bold.dk’s redaktionelle dækning af EM i kvindefodbold har fået en saltvandsindsprøjtning fra Visa igennem kampagnen ”The Equal Sponsorship”, som skal bringe dækningen op på niveau med herrefodbold.

B.T. henter ny journalistisk chef fra Frihedsbrevet

Videochef på Frihedsbrevet og tidligere video- og podcastredaktør på Ekstra Bladet rykker videre til B.T., hvor hun skal udvikle og drive det snart 100 pct. digitale medies journalistik mod nye formater.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs