Tjeck på nye hænder

Ungdomsmagasinet Tjeck Magazine, der har skiftet ejer flere gange de senere år, relanceres nu efter endnu en udgiver-skifte. Tjeck Magazine blev midt i april overtaget af Magasinhuset i Vejle, og udkommer i midten af maj med nyt design og nyt redaktionelt koncept. Det skriver Magasinhuset i en pressemeddelelse.

Ungdomsmagasinet Tjeck Magazine, der har skiftet ejer flere gange de senere år, relanceres nu efter endnu en udgiver-skifte.

Tjeck Magazine blev midt i april overtaget af Magasinhuset i Vejle, og udkommer i midten af maj med nyt design og nyt redaktionelt koncept. Det skriver Magasinhuset i en pressemeddelelse.

"Vi vil gerne underholde og udfordre, inspirere og vække interesse. Vi skriver i øjenhøjde med de 15-25-årige og insisterer på at lave et blad med en høj journalistisk standard, men samtidig et blad, der er uforudsigeligt, og afspejler at en stor del af redaktionen selv er unge under 25 år," siger den nye ejer og udgiver Torben Elsig-Pedersen i meddelelsen.

Gratismagasinet til de unge har levet en lettere omtumlet tilværelse de senere år. I 2009 solgte A-Pressen Tjeck Magazine til Vermø. Efter Vermøs konkurs godt et år senere blev der stille om magasinet et års tid  indtil begyndelsen af 2011, hvor et ny, ungt team overtog udgiverrettighederne og sendte Tjeck Magazine i distribution igen. Et lille års tid senere er magasinet så igen kommet på nye hænder - med nye ambitioner om at vække Tjeck-brandet og bladforretningen til live.

Første bud på det nye Tjeck lander 15. maj på en lang række uddannelsesinstitutioner landet over, samt caféer og kultursteder i de større byer. Indholdssiden kredser bl.a. om mode, musik, rejser, højskoleliv og eksamensangst, skriver Magasinhuset, der er en del af kommunikationsbureauet Elsigs.

- LR

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også