Medie: Pressenævnet ønsker ikke bøde-kort

Pressenævnet er ikke interesseret i at kunne trække bøde-kortet, som politikerne ellers overvejer at bane vej for, skriver Journalisten.dk.

Ifølge Journalisten.dk's oplysninger vender Pressenævnet sig imod de politiske vinde, der kalder på, at nævnet skal kunne meget mere end at udtale kritik af medier, der overtræder god presseskik.

Det handler bl.a. om, at nævnet skal kunne idømme medier bøder, hvis der er tale om grove overtrædelser, at medierne skal pålægegs at gengive kendelser fra Pressenævnet mere iøjenfaldende, og at Pressenævnet skal tage flere sager op af sig selv.

Det ønsker nævnet imidlertid ikke, og det bliver budskabet fra Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jytte Scharling, når der 9. maj er høring om medieansvar på Christianborg. Dermed er nævnet generelt i tråd med mediernes egen holdning til politikernes tanker.

 

Til gengæld ønsker Pressenævnet at "tale dansk" i sine kendelser fremover, så kendelserne er til at forstå - og at udvide klagefristen fra en til tre måneder.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også