Samarbejde øger Bilmagasinets salgsforventninger

Navnet er endnu ikke på plads, men sikkert er det, at Ebays nuværende brugtbils-magasin ”Bilbasen – Dit Bilmarked” fremover ikke længere udkommer selvstændigt, men derimod i en komprimeret version i Bilmagasinet. Konstruktionen bag aftalen er, at det fortsat er Ebays Bilbasen.dk, der leverer indholdet til ”Bilbasen – Dit Bilmarked”. Bilmagasinet betaler ikke noget for det ekstra bil-tillæg - til gengæld beholder Ebay indtægterne fra annoncerne i brugtbils-magasinet.
Thomas Bo Christensen

Navnet er endnu ikke på plads, men sikkert er det, at Ebays nuværende brugtbils-magasin ”Bilbasen – Dit Bilmarked” fremover ikke længere udkommer selvstændigt, men derimod i en komprimeret version i Bilmagasinet.

Konstruktionen bag aftalen er, at det fortsat er Ebays Bilbasen.dk, der leverer indholdet til ”Bilbasen – Dit Bilmarked”. Bilmagasinet betaler ikke noget for det ekstra bil-tillæg - til gengæld beholder Ebay indtægterne fra annoncerne i brugtbils-magasinet.

Det fortæller Mikkel Thomsager, der er chefredaktør på Bilmagasinet, som er ejet af Benjamin Media, som igen er en del af Bonnier:

”Samarbejdet med ”Bilbasen – Dit Bilmarked” er naturligvis med til at gøre Bilmagasinet til et stærkere produkt, og vi tror, at vi kan øge både abonnements- og løssalget mærkbart,” siger Mikkel Thomsager, der ikke vil sætte konkrete tal på de økonomiske forventninger til samarbejdet med Ebay.

Han fortæller, at det bliver Bilmagasinet, der fremover kommer til at stå for trykningen og pakningen af tillægget, men at der er tale om nogle ”mindre omkostninger”.

”Bilbasen – Dit Bilmarked” udkommer normalt hver 14. dag, men fremover bliver det kun til én gang om måneden sammen med Bilmagasinet. Første udgivelse af Bilmagasinet med tillægget fra Bilbasen.dk udkommer første gang 19. juli.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også