JSL rykker ind på markedet for messer

Med etableringen af selskabet JSL Expo udvider Jesper Sehested Lund og JSL Media udgiverforretningen med publikumsmesser - i samarbejde med Henrik Thorsager.

JSL Media udvider forretningen med etableringen af datterselskabet, JSL Expo ApS, der skal arrangere og afholde publikumsmesser. Det skriver udgiveren i en pressemeddelelse.

Selskabet etableres i et 50/50 joint venture med Henrik Thorsager Andersen, der bliver adm. direktør for messeaktiviteterne, og som tidligere bl.a. har været adm. direktør for Fredericia Messecenter og produktionschef i Øksnehallen.

Med messegrenen vil JSL Media tilføre de magasinbrands, som datterselskabet JSL Publications A/S udgiver og skabe "en tredje dimension og et fysisk univers, som kan opleves både visuelt og auditivt," men også opbygge selvstændige messebrands.

"Vi har haft stor succes med vores JAGT, Vildt & Våben-messe, som vi afviklede i foråret 2011, og tidligere med Vi med Hund-messerne, som vi afholdte i Brøndby Hallen. Det er med et solidt afsæt i disse erfaringer, at vi har vurderet, at der kan ligge nogle betydelige kommercielle muligheder i at kapitalisere på vores magasin-brands og vores opbyggede redaktionelle know-how og kundekontakter indenfor vores magasinuniverser," siger Jesper Sehested Lund, adm. direktør for JSL Mecia A/S og bestyrelsesformand for JSL Expo ApS. i meddelelsen.

Han suppleres af Henrik Thorsager Andersen:

"Generelt ser jeg et betydeligt potentiale og en god fremtid for publikumsmesser i Danmark og specifikt for messer indenfor de konkrete emneområder, som JSL Medias medier opererer indenfor. Således har JSL Media A/S formået at opbygge nogle betydende medier, som har en central og stærk position indenfor hvert sit meget målrettede og veldefinerede segment."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også