Magasinet Q relancerer

Aller Media-magasinet Q går ind i det nye år med nyt look og en kampagne, der skal øge oplag og omsætning.
MediaWatch

En større læserundersøgelse har været afsættet for Magasinet Q’s relancering, som Aller Media skyder i gang med en kampagne på tv, print og outdoor.

Chefredaktør Lizl Rand forventer derfor, at oplaget for årets første tre udgaver af magasinet vil vokse. På sigt skal relanceringen give øget omsætning.

Q får blandt andet nyt logo, større format, nye fonte og flere sider. De redaktionelle ændringer skal give bladets journalistik mere kant, for ifølge Lizl Rand har læserundersøgelserne vist, at magsinets læsere vil have “endnu mere journalistisk og komme et spadestik dybere i reportagerne”. Derfor kan de for eksempel vente artikler om alt fra kongehusets rolle til fordomme om muslimer.

Q’s læsertal er vokset fra 81.000 til 87.000 ifølge de seneste halvårstal fra Gallup for 2. og 3. kvartal 2011 i forhold til samme tid sidste år. Det gør magasinet til Allers mindst læste i perioden. Oplaget var på 26.180 i 1. halvår 2011, et fald på 13,4 pct. i forhold til samme tid året før.

Læs Lizl Rands svar på fem spørgsmål om relanceringen her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også