Læservækst til Ingeniøren

Nyhedsmagasinet Ingeniøren har i det seneste halvår hævet læsertallet med 13 pct. til 159.000 læsere. Danske Kommuner går mest tilbage af de ugentlige medier.
MediaWatch

Nyhedsmagasinet Ingeniøren har i halvåret fra april til og med september hævet sit læsertal med 18.000, svarende til 12,8 pct., ifølge tal fra Index Danmark/Gallup.

Det er en tiltrængt god nyhed til Ingeniøren, der bl.a. også udgiver Ing.dk og Version2.dk, det har nemlig hidtil ikke været et helt nemt år. Først lagde Dyremose-udvalget op til, at magasinet skal miste cirka fire mio. kr. i mediestøtte ved en reform, og for nylig kom det frem, at ejeren Ingeniørforeningen (IDA)  vil reducere sine indkøb i mediehuset med ti mio. kr. årligt.

Ingeniøren er ifølge de seneste tal det mest læste ugentlige fagmedie. Landbrugsavisen ligger næsthøjest med 146.000 læsere.

Hårdest har læsertallene ramt Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der udgives af KL og har mistet 26 pct. af læserne, som blev reduceret til 34.000 i det seneste halvår.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også