Af: Cecilie Thorup

De gratis ugeaviser rangerer ikke lige så højt i det journalistiske hierarki som de betalte dagblade, men de er nogle af landets mest læste medier og har et ugentligt oplag på cirka 7,5 mio. eksemplarer. Den årlige annonce-omsætning løber op i over to milliarder kroner. I den kommende tid sætter Mediawatch fokus på nogle af ugeaviserne: Hvem er de, og hvad vil de?

I dag møder vi Erik Haldan, der er adm. direktør og redaktør på Ugeavisen Esbjerg. Ugeavisen Esbjerg er en af de sjældne lokale ugeaviser, som er selvstændigt ejet, med egen ledelse og bestyrelse. Her prioriterer man lokaljournalistikken ganske højt, og man mener selv, at man investerer flere ressourcer i den end de andre ugeaviser.

Hvordan oplever I den journalistiske udvikling i ugeaviser?

"Vi forsøger at være med til at drive udviklingen i retning af bedre, stærkere og vigtigere ugeaviser. Husstandsomdelingen og de tårnhøje læsertal giver alle ugeaviser et udgangspunkt, der er helt fantastisk. Det har længe været klart for mig og mange andre i ugeavisbranchen, at stærke ugeaviser har alle muligheder for en god fremtid. Så det er fint, at for eksempel medieforskeren Anker Brink Lund nu også kan se det."

Hvad bruger I af ressourcer?

"Flere end de fleste ugeaviser. Og det er en beslutning. Jeg tror, at ordentlig journalistik er afgørende, hvis ugeaviser skal spille en rolle og være en god forretning i fremtiden. Og Ugeavisen Esbjerg har været en sund forretning i alle sine foreløbigt 10 år."

Tidligere kunne ugeaviserne have ry for at blande kommerciel omtale med det redaktionelle - i hvertfald ikke at skærpe grænserne klart nok. Er I sluppet af med ry?

"Ugeavisen Esbjerg har aldrig haft det ry. Vores linie er i øvrigt klar. Intet annoncebudget er så stort, at det kan udløse omtale, der ikke er journalistiske argumenter for. Det skal være nyt, vedkommende eller væsentligt for at komme i avisen. Og lige så vigtigt: Heller ingen annoncebudgetter er så store, at de kan forhindre avisomtale, annoncøren helst er fri for. Linien har kostet os enkelte annoncører, men det er en pris, vi er rede til at betale. Linien er med til at gøre avisen seriøs og læseværdig, og det har både skaffet og bevaret annoncører."

Hvad er jeres vigtigste rolle i lokalsamfundet?

"At være en aktiv og nærværende avis for by og borgere. Lokale ugeaviser læses af omkring 80 procent af alle over 12 år. Det er der ikke rigtigt noget, der kan måle sig med. Og på den måde bliver ugeavisen en form for stærk, fælles reference, som de fleste ser. Det skal vi bruge til at fortælle om gode ting, der sker, og rose dem. Men det skal også bruges til at komme efter dem eller det, der står i vejen for byens positive udvikling og borgernes gode liv."

"Tyndeste" ugeaviser er ejet af lokale og regionale dagblade
Hvordan oplever I, at andre medier ser på jeres journalistik - får I al den opmærksomhed, I synes I fortjener?

"I Esbjerg oplever jeg, at avisen er respekteret blandt de øvrige medier. Men, der er forskel på landets ugeaviser, deres indhold og kvalitet. De ugeaviser, som forekommer tyndest, er ofte dem, som er ejet af lokale og regionale dagblade og mediehuse. Det ser nogle steder ud til at være en beslutning, at de ugeaviser ikke må blive for gode, for så bliver tilværelsen endnu vanskeligere for dagbladet. Til gengæld må de selvsamme ugeaviser gerne bidrage med indtægter, hvad mange af dem gør i høj grad. Og det får de ikke altid respekt nok for, mener jeg."

Hvilken historie fra i år vil I fremhæve som en af jeres bedste, og som kernestof for jer?

"Det er svært at vælge en enkelt historie. Vi har haft både nyheder, reportager, interviews og temartikler, der sagtens kunne have stået i det lokale dagblad, men som var i ugeavisen først. Journalistik er øvrigt kun en del af kernestoffet. Jeg er for eksempel meget godt tilpas med den måde, avisen løftede opgaven som mediepartner for Esbjerg Kommune, da Esbjerg i hele 2010 og og indtil årsskiftet var Unicef-by. Vi foromtalte, dækkede og støttede masser af arrangementer i løbet af året. Og avisen satte på egne vegne et projekt i gang, der alene udløste en femtedel af det samlede indsamlingsresultat på 1,6 millioner kroner, der blev resultatat af Esbjergs år som Unicef-by."

Kan I mærke en skærpet konkurrence på markedet, efter at JP/Politiken har opkøbt Budstikken i Sønderjylland?

"Konkurrencen på annoncemarkedet har været hård i Esbjerg længe før, JP/Politiken opkøbte købte Budstikken. Budstikken er heller ikke den eneste konkurrent, vi har. Jeg har forstået, at Budstikkens nye chefredaktør vil tilføre bladet mere journalistisk kvalitet. Det er jo generelt en god ide for alle ugeaviser at satse på kvalitet. Men det bliver også interessant at se, hvordan Budstikken vil lykkes med at sikre balance mellem ressourcer og redaktionel ambition."

Fakta om Ugeavisen Esbjerg
Avisen fyldte 10 år d. 5. september 2011. Redaktion tæller fire journalister, en fuldtidsansat fotograf og en redaktør. Avisen blev i sin tid til ved en fusion af de to gamle konkurrenter - Esbjerg Ugeavis og Esbjerg Onsdag. Esbjerg Ugeavis blev for 40 år siden etableret på ruinerne af det socialdemokratiske dagblad Vestjysk Aktuelt, mens Esbjerg Onsdag var dagbladet Vestkystens og Den Sydvestjyske Venstrepresses svar nogle år senere. De to aviser besluttede at fusionere til Ugeavisen Esbjerg. Den udgives af et fælles udgiverselskab, som er ejet med 50 procent af Esbjerg Ugeavis Fond og 50 procent af Den Sydvestjyske Venstrepresse. Ugeavisen Esbjerg har sin egen selvstændige bestyrelse og ledelse.