Sejr til Alt over Femina efter 1. halvår

Allers og Egmonts to annoncetunge ugeblade Femina og Alt for Damerne lå i tæt kapløb i første halvår, hvor Alt vandt knebent på oplag og mere overlegent på læsertal.
MediaWatch

I den evige dyst mellem Alt for damerne og Femina løber førstnævnte af med laurbærrene efter første halvår 2011, ifølge tal fra Gallup og Dansk Oplagskontrol.

Egmonts Alt for Damerne er ligesom Allers Femina et vigtigt annoncemedie, og førstnævntes annoncesælgere kan nu tage et gennemsnitligt læsertal på 284.000 med under armen, når der skal forhandles priser med mediabureauerne. Det er cirka 30.000 mere end Feminas 256.000 læsere.

Ugebladenes læsertal, der kun kommer hver tredje måned, giver som regel Alt for Damerne føringen, mens oplagstallene efter første halvår 2010 viste størst gennemsnitligt bladsalg for Femina.

Men også på oplag får Alt for Damerne en kneben sejr på knap 3.000 eksemplarer mere end Femina i første halvår. Det giver et oplag på cirka 57.700 i snit per uge mod Feminas oplag på 54.500.

Den lille føring blev godt hjulpet på vej af Feminas oplagstab i første halvår på 13 pct., mens Alt for damernes tab var under det halve. I de nyeste oplagstal for juli, som dog ikke er reviderede, vender krigslykken igen. Her har Femina nemlig størst oplag, fordi AFD’s oplag falder med næsten 12 pct.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også