Sygeplejersken tror på fornyelse

Det netop relancerede fagblad Sygeplejersken har måttet vænne sig til helt andre økonomiske vilkår, men holder fast i fokus på den redaktionelle kvalitet.
Philip Shange

Ansættelsesstop, finanskrise og manglende stillingsannoncer er blandt de faktorer, der har sat en dæmper på fagbladet Sygeplejerskens omsætning. Underskud og økonomiske tilpasninger til trods har Dansk Sygeplejeråd alligevel valgt at bevare et stærkt publicistisk fokus.

"I stedet for at skære ned har vi tilpasset os og lagt strategien om. Vi gik fra 52 udgivelser til 26, da vi mistede den store andel jobannoncer i tilbage 2002/2003, og siden da har Sygeplejersken ikke været en overskudsforretning, hvilket er helt normalt – der er i dag stort set ingen fagblade, der giver overskud," siger kommunikationschef Dansk Sygeplejeråd (DSR), Sigurd Nissen-Petersen, der har siddet i spidsen for fagbladet siden efteråret 2004.
"Vi er heller ikke særlig fokuserede på underskuddet – det lever vi med. Pointen er, at DSR har valgt at udgive et godt fagblad alligevel,” siger han.

Det store fald i omsætningen skyldtes især, at amterne i 2003 oprettede en fælles jobportal for sygeplejersker. Jobannoncerne gik digitalt – og derved mistede Sygeplejersken en væsentlig indtjeningskilde.   Den generelle afmatning på jobmarkedet har også haft indflydelse på salget. Mellem 2007 og 2010 oplevede Sygeplejersken et fald i solgte stillingsannoncer på 70 pct.   ”Der var mere end 500 ledige sygeplejerskestillinger sidste år mod ca. 60 i august i år. Det kan selvfølgelig mærkes,” siger Sigurd Nissen-Petersen.   De nye vikår har gjort, at man fra organisationens side har lagt en strategi om jævnlig fornyelse. I 2009 blev fagblad, web og kommunikationsafdeling slået sammen - fagbladet er netop blevet relanceret, som det kan ses i seneste udgave af Sygeplejersken, og til januar relancerer Dansk Sygeplejeråd også sin webportal.   ”Ligeså vel som andre medier er det vigtigt for os at holde os friske. Derfor relancer vi med nogle års mellemrum, hvor vi laver nogle ændringer i bladets form, indhold og layout. Det giver ny energi og nyt fokus,” siger Sigurd Nissen-Petersen, der pointerer, at det redaktionelle niveau er altafgørende.
  ”Det er vigtigt at have et stærkt fagblad med højt journalistisk niveau."

Læs også: Fagbladenes i krisens kølvand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også