De store lobbykanoner er kørt i stilling, siden ugeavisernes brancheorganisation, Ugeaviserne, i forsommeren blev opmærksom på et forsøg, der kan betyde, at ugeaviserne mister kommunale annoncer for mellem ti til 50 millioner kroner årligt. Det sker, hvis en ændring af planloven tillader, at kommunens ændringer i lokalplaner og lignende ikke længere skal offentliggøres i lokale medier. 

Omsætning for milliarder
Selvom 50 millioner kr. også er en slags penge, skal de ses i forhold til ugeavisernes samlede omsætning på 2,3 milliarder kroner i 2009, siger Marianne Bugge Zederkof, sekretariatschef for Ugeaviserne.

"Økonomisk er det uhensigtsmæssigt for ugeaviserne, men det største problem er af demokratisk karakter. Pludselig kan kommunen undlade at informere bredt om, at offentlige veje bliver private, eller at den opfører ældreboliger på en naturbeskyttet grund. Det handler nok om at spare penge, men på den måde undgår kommunerne samtidig krakilske borgere, der protesterer. Derfor har jeg har haft møde med miljøministeren (Karen Ellemann (V), red.) og kontaktet samtlige byråd i Danmark for at sikre, at de er opmærksomme på den side af sagen," siger Marianne Bugge Zederkof.

Ugeaviserne kan ikke pålægges ansvar
Selv om kommunens planer med forskellige områder ikke offentliggøres i ugeaviserne, kan ugeaviserne stadig gøre opmærksom på planerne og sætte kritisk fokus på dem. Men det mener Marianne Bugge Zederkof ikke, at kommunen kan forvente.

"Ugeaviserne skal nok sætte fokus på det, de finder relevant, men hvis kommunerne søger dispensation til at offentliggøre deres planer i ugeaviserne, kan man ikke pålægge aviserne at overtage det ansvar. Så beder man ugeaviserne om at dække noget bestemt, og det er indblanding i den redaktionelle selvbestemmelse."

Nettet skaber ikke samme debat
Selv om Aalborg kommunes brugertal ifølge kommunikationskonsulent Trine Egeberg Elkjær er stigende, har Marianne Bugge Zederkof svært ved at se, hvordan det konkurrerer med, at ugeaviserne i alt bliver læst af 73 pct. af befolkningen. Hun tror heller ikke meget på kommunens idé om, at ugeaviserne kan tilbyde annoncemuligheder via eksempelvis Facebook, hvis de ikke vil miste de kommunale indtægter.

"Det er ikke sådan, man får den brede debat med alle borgere. Næste gang et byrådsmedlem vil vælges, kan han eller hun jo prøve kun at kommunikere via sociale tjenester og se, hvordan det går," siger Marianne Bugge Zederkof.

Webredaktør på Bornholm.nu Bjarne Hansen har tidligere undret sig over, at så mange kommunale annoncekroner automatisk tilflyder de trykte ugeaviser. Han mener, at det giver mere mening at anvende stærke lokale netmedier, såsom hans eget. Det fremgår af en artikel på mediebloggeren Ernst Poulsens blog.

Men dels har alle områder ikke lokalmedier, der kommer lige så bredt ud som ugeavisen, dels kan man ikke forvente, at alle borgere skal få deres viden fra nettet, siger Marianne Bugge Zederkof.

Ugeaviserne skal styrke dokumentation
Hvis ugeavisernes demokratiske rolle er så vigtig, skal de imidlertid blive bedre til at dokumentere den, mener Peter From Jacobsen, fagmedarbejder på Update med speciale i lokaljournalistik.

"Nogle ugeaviser har nok rollen som demokratisk platform for borgerne, men andre ugeaviser vægter slet ikke den rolle i deres redaktionelle arbejde. Og hvis en ændring i en lokalplan bare er en annonce i avisen, kan man ikke være sikker på, at det skaber debat blandt læserne," siger Peter From Jacobsen.

Han mener, at kommunerne gør klogt i at spille på flere heste, når de skal formidle ændringer og lignende, og hvis ugeaviserne dygtigt nok argumenterer for deres betydning for lokalsamfundene, forventer han, at de kommunale chefer vil lytte.