Er der noget, man normalt hurtigt i journalistkredse kan blive enige om, så er det at de husstandsomdelte ugeaviser er noget bras. Smækfyldt med annoncer og ligegyldig omtale af annoncørerne på den sparsomme plads, der måtte blive tilbage til den såkaldte redaktion.

Sandheden er imidlertid en helt anden. Et blik på de lokalaviser, der spredt ud over hele landet ejes af Berlingske og Politiken afslører, at de lokale ugeaviser gør lige præcis det, de skal. De leverer lokal journalistik til borgere, der ikke kan få den et andet sted. De fortæller det væsentlige, der foregår i lokalområdet, og de giver borgerne et indtryk af, at verden står endnu.

Væsentlige historier
Et par eksempler fra sidste uge: Østerbro Avis fortæller, at en række millionvillaer risikerer at skulle rives ned, hvis en ny vejføring mellem havnen og motorvejen vedtages. Og så giver redaktøren i øvrigt sine yngre læsere og FCK-fans en over nakken for at kalde Brøndby-tilhængerne for bøsser.

I den anden ende af landet, Sønderborg, bruger ugeavisen forsiden på at skrive om krigen mellem forældre. En sag som TV også beskæftigede sig med i sidste uge. Og hvorfor en af byens mest populære cafeer, der ligger midt på byens torv, er lukket.

I HillerødPosten kan man læse, at kommunaldirektøren er sat fra bestillingen og at uret er forsvundet fra S-togsstationen, og i Århus beskæftiger Lokalavisen sig med den forsvundne Leif og at Jægersgårdsgade midlertidigt lukkes for trafik.

Alle sammen gode journalistiske historie og først og fremmest væsentlige historier. Historier om det, der optager borgerne i byen og reflekterer det, de taler om.

Jamen er der så slet ikke luderjournalistik? Jo, det er der da sikkert, hvis man tager en omtale af en åbning eller lukning af en butik, en ombygning af en restaurant eller et portræt af en ny supermarkedschef ind under den hat. Men det vi kalder luderjournalistik bliver nu ikke opfattet særligt luderagtigt af læserne, netop fordi også den slags historier er væsentlige.

Læs og lær
Så i stedet for i udgangspunktet at rynke på næsen af disse aviser og deres medarbejdere, så skulle man på dagbladene måske stoppe et øjeblik og stille sig selv følgende spørgsmål: Hvad er det, der gør, at ugeaviserne har tårnhøje læsertal, har meget høj tilfredshedsgrad i deres læsermålinger og ikke mindst tjener buler af penge og har haft fremgang selv under den økonomiske krise.

Svaret er selvfølgelig: Fordi de er væsentlige og vedkommende, både med deres journalistik og deres annoncer. Og hvis dagbladene kunne finde ud af det samme, så ville der ikke være aviskrise.

Til sidst måske lige et lille godt råd til journalisterne i Pilestræde og på Rådhuspladsen. Næste gang i møder jeres kolleger fra lokalaviserne, så tak dem. De tjener nemlig rigtig gode penge til jer.