Isabellas lanceres i Norge

Aller lancerer nu livstilsmagasinet Isabella i en norsk udgave
MediaWatch

Aller lancerer nu have- og boligmagasinet Isabellas i Norge. Det norske magasin kommer til at lægge sig tæt op ad det danske magasin, skriver Aller i en pressemeddelelse.

Det er den danske redaktion, der kommer til at færdiggøre den norske udgave af magasinet med støtte fra den norske redaktør Tone Sørli Tuhus.

Lanceringen af Isabellas i Norge betyder en udvidelse af redaktionen i Danmark.

"Vi kommer til at udvide redaktionen for at kunne klare opgaven, og der vil i første omgang blive tale om, at vi udvider i vores layoutafdeling. Rent økonomisk får vi også en gevinst af samarbejdet, fordi vi kan dele nogle omkostninger til stof med den norske udgave,” siger Isabellas chefredaktør Charlotte Riparbelli.

Alt i alt håber forventer Aller, at den norske udgave af Isabellas vil gavne økonomien. 

”Vi kan ikke kun spare os til succes. En oplagt måde at øge indtægterne er at sælge det samme magasin i flere lande - ligesom Bonniers gør med deres magasiner. Det er ikke mindst set i det lys, at vi har brug for at have udnyttelsesrettighederne til det indhold, som redaktionerne udvikler og betaler for, når det bliver lavet af freelancerne”, siger udgiverdirektør Pernille Aalund.

Det norske Isabellas udkommer første gang den 19. marts 2010.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også