Oplag: Egmont i decemberfald

Ugebladskøberne gav ikke ved dørene i december 2009, hvor Egmonts oplag er næsten 20.000 under 2008-niveauet. Alleroplag holder bedre stand.
Tine Brødegaard Hansen

Allers decemberoplag var på i alt 944.700 ugeblade, et fald på cirka 5.000 fra december 2008. Værre så det ud for Egmont, der ligger cirka 17.000 eksemplarer under december 2008. Se grafer nederst i artiklen.

Hos Egmont er det især Hjemmet der trækker ned og går tilbage med 14,7 procent til 133.500 eksemplarer. Hjemmets oplag gik dog også ekstra meget frem i december 2008 til 156.500 eksemplarer imod gennemsnittet på 148.000 for 1. halvår 2008, mens det i 1. halvår 2009 har ligget på 142.000.

Alt for Damerne og Her og Nu går en procent frem, mens Hendes Verden trækker Egmonts oplægslæs og går 9,1 pct. frem til 40.900 eksemplarer i december 2009 sammenlignet med 2008.

Hos Aller Media udgør Feminas oplagsspring til 65.500 den største procentmæssige stigning på 15,7 procent i december 2009. Femina får akkurat albuet sig ind foran Alt for Damernes 65.100 eksemplarer.

Novemberoplaget så til gengæld bedre ud samlet set for Egmont, der lå på 357.600 eksemplarer, mens Aller lå på 893.900 eksemplarer.

Værre fra 2007 til 2008
Oplagstabene er dog i miniputklassen, når man sammenligner med tabene fra december 2007 til 2008. Her gik Aller 63.200 eksemplarer tilbage, mens Egmonts oplag var 36.000 lavere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Egmonts magasindirektør, Kjeld Lucas.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også