Oplag: Drøj november for ugebladssalg

Oplagstendensen fra oktober måned fortsætter for ugebladene i november, hvor kun to er i fremgang og både Aller og Egmont ligger 10.000 eksemplarer lavere end i sidste måned.
Tine Brødegaard Hansen

Der blev købt ca. 20.000 færre ugeblade i november end i oktober. Ser man på familie-, kvinde- og sladderbladene er både Aller Media og Egmonts oplag sunket med omkring 10.000 eksemplarer i november. Det viser de nye oplagstal fra Dansk Oplagskontrol.

Allers oplag faldt til 892.900 i november fra 903.000 i oktober, oplyser Rella Holding. Egmont måtte også notere tilbagegang til 357.600 ugeblade i november mod 367.000 i oktober.

På oplagsførstepladsen har Allerbladene Billed Bladet og Familie Journal stort set skiftet plads. Det er første gang siden januar i år, at familieugebladet ligger i top med 186.600 eksemplarer.

I første halvår 2009 havde Aller-koncernen et gennemsnitligt oplag om måneden på 942.792 stk. mod Egmont-koncernens 355.975 stk.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu