Camilla Frank skal udvikle Alt for damerne

Alt for damernes markedsposition skal styrkes og ny chefredaktør vil sætte fokus på bladets kommercielle udvikling.
Tine Brødegaard Hansen

Indtil videre vil Alt for damernes nye chefredaktør, Camilla Frank (36), ikke love revolutioner.

"Det er for tidligt at udtale sig om den redaktionelle linie, men jeg glæder mig meget til at komme i gang, det er mit drømmejob."

Hvor meget vil du engagere dig i den kommercielle udvikling af bladet?

"Ligesom på Eurowoman, hvor jeg tidligere var chefredaktør, har annoncer en kæmpe relevans for Alt for damerne, så det er naturligt, at jeg interesserer mig for den side af sagen som chefredaktør. Alt for damerne er en institution inden for bladverdenen og er et brand med stort udviklingspotentiale."

Hvordan ser du Alt for damernes markedsposition i forhold til hovedkonkurrenten Femina?

"Alt for damerne er absolut det stærkeste brand inden for kvindeugeblade. Man er altid interesseret i at gøre sit medie endnu stærkere, det skal vi i gang med, men vi har en glimrende udgangspostion, for oplaget har været langt større end Feminas de seneste tre måneder,  og oplaget har også historisk været størst."

Ser man på oplagstallene har Alt for damerne behov for at få krogen i yngre og nye læsere.

Siden 1990'ernes komfortable oplagstal omkring de 80-90.000 ugentlige eksemplarer ugentligt, lå Alt for damerne i 2. halvår 2008 på gennemsnitligt 65.575 eksemplarer ugentligt, ifølge Dansk Oplagskontrol. Det tal er dog steget for årets første tre måneder, ifølge Egmonts egne indberetninger .

Tidligere chefredaktør for Alt for damerne, Hanne Høiberg, forlod efter fælles aftale jobbet efter 19 år som chefredaktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også