InMente lukker

Det journalistiske produktionsselskab InMente har knækket halsen på gratismagasinet Gismo og har nu indstillet driften.
Jacob Brejnebøl Knudsen

Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Produktionsselskabet InMente, der har leveret indhold til en lang række danske dagblade, herunder Morgenavisen Jyllands-Posten, lukker.

Selskabet indstillede tidligere på ugen driften og afskediget selskabets otte ansatte. Lukningen skyldes ikke dårlig økonomi på InMente, men en fejlslagen satsning på det gratis forbrugerelektronikmagasin Gismo, som fra foråret udkom med Jyllands-Posten.

Slog bunden ud
Magasinet var i et andet selskab end InMente, men InMente kautionerede for Gismo, og det økonomiske projekt gik ud til og over grænsen for InMentes økonomiske formåen.

Samtidig var tidspunktet for lanceringen uheldigt, da det var netop her, at lavkonjunktur og finanskrise satte ind og slog bunden ud af annoncemarkedet.

"InMente var i sig selv en sund forretning, men forbundet med de andre selskaber, men vi er selvfølgelig møgtrætte af det," fortæller medejer Jesper Laursen.

Gismo udkom i begyndelsen i 160.000 eksemplarer, men det oplag blev hurtigt skåret ned i takt med, at pengene sivede ud af kassen som følge af annoncesalgets frie fald.

I årsregnskabet 2007, der omfatter perioden fra marts og til udgangen af året, havde InMente en omsætning på 3,4 mio. kr., et resultat på 150.000 kr. og en egenkapital i underkanten af en 1 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også