Bonnier-chef: Krise på højt niveau

Krisen ryster ikke Bonnier-chef Michael Cordsen, der har over en million abonnenter og Nordens største mediekoncern som storebror.
Tine Brødegaard Hansen

Michael Cordsen har været i magasinbranchen i 30 år og ledet Bonnier Publications siden 1997. Han maner til besindighed, når det gælder omfanget af den nuværende finanskrise, der næppe varer længere end et års tid.

Optimismen skyldes ikke, at medieverdenes barske realiteter, såsom oplagsfald og et vigende annoncemarked, ikke trænger igennem Bonnier Publications' blanke glasfacade på Strandboulevarden, men at Michael Cordsen tror på styrken i den danske og internationale forretning, selvom forventningerne til årsresultatet er nedjusteret.

Tænk kreativt
"Jeg har været i denne branche i mange år og bliver ikke grebet af panik over det nuværende marked. Det gælder om at handle ud fra de gældende betingelser og sikre virksomheden bedst muligt," siger Michael Cordsen.

Det sker ved at stramme endnu mere op på de interne arbejdsprocesser, hvilket ikke vil komme bag på Bonnier-medarbejderne, hvis de læser interviewet med deres chef. Traditionen tro, er de nemlig informeret om tingenes tilstand efter Bonnier-toppens bestyrelsesmøde for nylig.

"Jeg har gjort medarbejderne opmærksomme på, at der er sket ændringer siden vi holdt bestyrelsesmøde i juni, og at vi får et lavere resultat end sidste år, men det er stadig krise på højt niveau."

Årsagen til åbenhjertigheden sker ikke kun for at hæve informationsniveauet, men også for at sikre medarbejdernes opbakning til nødvendige forandringer.

"Medarbejderne skal være bevidste om at være varsomme med omkostningerne, og at vi skal tænke smart og anderledes, når indtægterne er under et vist pres. Jeg tror, at det bliver opfattet positivt, at man som chef melder ud om forholdene uden at tegne et skræmmebillede. Det farlige er, hvis man går i sort."

Hvad indebærer det at tænke anderledes og mere kreativt i jeres organisation?

 "Vi ser på, om der er noget, der skal justeres i forretningsmodellerne. Det gælder om at forkorte længden af abonnementsperioderne, hvad der kan gøre bladene mere attraktive. Det er stadig kun at skrue en halv omgang på knappen, så er vi tilbage på niveau med de gode år. Det har vi prøvet mange gange før, og det er budskabet: Det går ikke kun nedad. Vi har identificeret, hvor vi bliver påvirket, og så finder vi en løsning på det."

Ram ikke hjerteblodet
Michael Cordsen ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt Dagbladet Børsens integration af nogle tillæg i selve avisen skete på opfordring fra ejeren, Bonnier, som en del af strategien om at rationalisere uden at ramme det redaktionelle indhold, men siger:

"Som Leif Beck Fallesen siger, hvis annoncemarkedet er vigende, må man finde ud af, hvordan man imødekommer det. Ved at gøre tillæggene til en integreret del af avisen får slutbrugeren samme information, og der er omkostningsbesparelser ved det. Samme holdning har vi, når tingene strammer til. Man skal ikke forringe sit redaktionelle produkt, det tager lang tid at opbygge kvalificerede medarbejdere. Der er andre steder, man kan spare, uden at det går ud over vores hjerteblod."

Hvor er det?

"Det gælder tilrettelæggelsen af arbejdsgange. Nu er alle ca. 1000 medarbejdere ekstra motiverede for at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter synergierne."

Bonnier og Benjamin bliver ikke til en
De tanker gælder også Benjamin Media, der udgiver magasiner som Woman og Bilmagasinet, som Bonnier Publications ejer 50 procent af. Stifteren, Johnny Laursen, ejer de resterende 50 procent. Til januar sælger han formentlig sin andel til Bonnier Publications. Men synergierne skal ske med måde.

"Hvis Johnny Laursen exit'er, lægger vi ikke Benjamin og Bonnier sammen. Selvom vi er i samme branche, har de en langt yngre målgruppe og er baseret på løssalg og annonceindtægter. Men vi kan udnytte hinandens redaktionelle stof i større omfang og lave fælles tekniske løsninger for netaktiviteterne. Når vi skal investere i nyt udstyr, ligger der et potentiale i at købe stort ind, så det bliver billigere."

Er I sikre på at overtage Benjamin Media?

 "Johnny Laursen har beslutningsretten og skal afgøre i januar, om han sælger sin andel. På et tidspunkt vender scenariet, så vi beslutter, om vi vil købe eller ej. I sommer var jeg på Benjamin Media for at fortælle, hvem vi er, og hvad vi vil, så ingen tror, at vi kommer til at sidde i et fælles forlagshus. Det har vi ingen interesse i."

 Hvorfor ikke?

"Styrken er vores forskellige kulturer. Bliver en virksomhed for stor, mister den identitet. De redaktionelle medarbejdere her (i Bonnier Publications, red.) har en dobbelt identitet, de er en del af redaktionen, men også af huset. Vi har i høj grad de samme typer blade, det har Benjamin Media også, hver især har vi bygget en kultur op om det. Jeg forestiller mig, at de stadig kører i selvstændigt regi, selvom det selvfølgelig påvirker en organisation, hvis en entreprenørtype som Johnny Laursen forlader den. Men Jan Lehrmann (Benjamin Medias adm. direktør, red.) har været med, siden vi købte vores andel og fortsætter som adm. direktør, så det bliver en forholdsvis udramatisk overgang," siger Michael Cordsen.

Behersket interesse fra annoncører
Hvor lang er jeres tålmodighed med magasiner, der går mindre godt, hvis krisen trækker ud?

 "Vi agerer hurtigt, men personligt tror jeg, at vi sidder her om et år og er lettede over, at det ikke gik værre. Der er sat redningsaktioner i værk for bankerne, renten og inflationen er på vej ned ligesom olie- og madpriserne. Vi må justere vores forventninger til årsaftalerne med annoncørerne og til tilgangen af nye kunder og gentegninger af abonnenter, så resultatet falder lidt, men det skal nok vende igen."

Bonnier Publications købte sig 1. januar i år ind i PR Media, der udgiver gratismagasinerne Modemagasinet og Børnemagasinet, med 25 procent.

Hvordan er fremtiden for jeres gratismedier, når annoncebudgetterne skrumper?

"Gratismagasinerne har kun annonceindtægter og bliver påvirket nu. I foråret lå vi inden for budget med annonceindtægter, nu oplever vi en mere behersket interesse fra annoncørerne. Gratismagasiner er et interessant forretningsområde, som vi stille og roligt forsøger at gøre til en forretning, men annoncerindtægterne er meget følsomme og der er en enorm konkurrence på livstilsområdet, som også aviserne dækker. Men vores holdning er, at man skal passe på med at miste markedsandele, og vi kan måske vinde frem, når andre skærer i deres udgivelser."

Idényt og Bo Bedre mærker krisen
Når forbruget skrues ned, rammer det Bonniers bolig-udgivelser, såsom gratisbladet Idényt, der uddeles gratis til alle husejere med et oplag på ca. 1,6 millioner eksemplarer. Fra 4. kvartal 07 + 1. kvartal 08 til 2. og 3. kvartal 08, har Idényt tabt over 100.000 læsere (ifølge tal fra IndexDanmark/Gallup).

"Idényt har en stor målgruppe, og hvis man som annoncør vil påvirke næsten 1,7 millioner mennesker, kan det næsten ikke gøres andre steder, ikke engang via tv. Men når der bremses op i investeringerne i køkken og bad, og når annoncørerne er tilbageholdende, mærker vi det med Idényt og Bo Bedre."

Som udgangspunkt er annoncørernes dalende interesse inden for visse produkter, ikke noget der påvirker Bonnier Publications' prisstrategi over for annoncørerne.

 "Vi mener stadig, at vores produkter har den samme værdi, selvfølgelig kan vi stå i en situation, hvor vi ikke kan levere det samme oplag eller læsertal og annoncørerne betaler jo per kontakt, men hvis vi som udgangspunkt har det samme antal, koster annoncerne det samme. Vi skal ikke for enhver pris have annoncer i vores blade, det er ikke løsningen og slet ikke på lang sigt," siger Michael Cordsen og tilføjer:

 "Hvis man først er nede på de priser Nyhedsavisen var nede på, er det svært at komme næste dag og kræve fire gange så meget, så har man vænnet annoncørerne til et bestemt niveau."


Michael Cordsen om:

Nettet
"Vi har primært satset på nettet som markedsføringskanal til nye kunder og en måde at opbygge annonceindtjening på. Abonnementsservice på nettet er også en måde at spare penge på, som giver mere fleksibel service. Der er ikke mange magasinvirksomheder, der har en stor indtjening på nettet, men der er bevilget udviklingsmidler til det område i 2009."

Nye magasinlanceringer
"Vi har stadig ambitioner om at lancere nye blade og har fået godkendt et budget med det formål. Det skaber dynamik og forfremmelsesmuligheder i en organisation, at man lancerer nye blade, men det er klart, at hvis vilkårene bliver vanskeligere, kan vi udskyde det."

Nye markeder
"Norden består af ca. 20 millioner mennesker og de fleste medieaktiviteter er ejet af store aktører som os, Aller, Egmont og Sanoma. Derfor har vi brugt tid på at se på lande uden for Norden. Når det gælder forlaget i Rusland, er ambitionen, at de vurderer, hvilke Bonnier-magasiner der kan sælge i Rusland og tilpasses til markedet. De næste tre år skal vi lancere flere Bonnier-blade. Hvis der opstår andre opkøbsmuligheder i Rusland, er det også del af vores forretningsplan."

"I Rusland har man hverken pris eller dato markeret på magasiner og blade og distributionen er en udfordring. Det har også sin charme og giver nye impulser. Vi holder os til Moskva og Skt. Petersborg, der tilsammen har 15 millioner indbyggere. "

"Jeg har også været i Kina, men i den givne situation, er det klogt at fokusere og at øge aktiviteten i Rusland i stedet. Opstår der en mulighed, skal den være meget attraktiv, for at vi kaster os ud i den. I Holland har vi lanceret Illustreret Videnskab, men afventer om abonnementerne bliver genbestilt om et år, før vi ruller flere produkter ud."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også