Medieordfører afmelder Se og Hør boykot

Venstres medieordfører var utilpas med Se og Hørs dækning af Jeppe Kofoed-sagen, men trækker medlemskab af anti Se og Hør Facebook gruppe tilbage.
MediaWatch
Venstres medieordfører var utilpas med Se og Hørs dækning af Jeppe Kofoed-sagen, men trækker medlemskab af anti Se og Hør Facebook gruppe tilbage.

Ellen Trane Nørby sluttede sig til en Facebook gruppe, hvis formål er at boykotte Se & hør og chefredaktøren. Gruppen formålsparagraf lyder:

"Se og Hør bør rammes af en boykot. De har altid levet af andres ulykke og senest er det nu det stakkels pigebarn der har haft en affære med Jeppe Kofod der skal jages og derefter udstilles. Henrik Qvortrup og hans såkaldte journalister bør rammes hvor det gør mest ondt - på økonomien. Qvortrup er en person uden skrupler og anstændighed og fortjener ikke mediebevågenhed af nogen art - han bør gemmes væk. Det er ikke førstegang de går langt over stregen, for almindelig god opførsel og de har ingen berettigelse. Derfor bør det lokumspapir de kalder et ugeblad stoppes!!!"

Venstres medieordfører fik dermed støttet om op, at bladet ikke har en berettigelse, skønt der sælges ca. 200.000 blade hver uge.

"Min tilslutning til gruppen var baseret på vrede over den behandling, Jeppe Kofoed sagen fik i flere medier, herunder Se og Hør, som jeg mener rejser kritiske spørgsmål om det niveau, medierne holder sig i Danmark. Jeg ønsker ikke engelske tilstande. Nu har jeg markeret min utilfredshed og meldt mig ud af gruppen igen," siger Ellen Trane Nørby.

Henrik Qvortrup er ikke ked af det.

"Det er hun velkommen til at synes, det kommer vi nok over, men man kan da undre sig over, at en medieordfører for et stort parti ikke prioriterer mediemangfoldighed højest," siger han og oplyser, at der findes flere Facebook universer om Se og Hør - også et der plæderer for, at Se og Hør mændene viser "the full monty".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også