Dansk it-redaktør: Intet behov for at segmentere efter køn

IDG i Sverige lancerer 8. marts it-sitet 'It tjej', der er specifikt rettet mod kvinder. Herhjemme møder ideen ikke umiddelbart begejstring.
Thomas Bech Hansen
IDG i Sverige lancerer 8. marts it-sitet 'It tjej', der er specifikt rettet mod kvinder. Herhjemme møder ideen ikke umiddelbart begejstring.

"Jeg er ikke sikkker på, at det er en god ide", siger Computerworlds redaktør Mikael Lindholm til Mediawatch.

Formålet med 'it tjej' er at hjælpe kvinder der arbejder i it-branchen til at dele viden og erfaringer ved blandt andet at tilbyde blogs, kurser, online communities og forskellige events.

Mikael Lindholm mener dog ikke, at behovet for at tilrettelægge it-stof efter køn er særligt indlysende:
"I vores udgivelser bringer vi fra gang til gang en række temaer, der behandler forskellige områder, der har med it at gøre, og der har vi aldrig gjort os nogen kønsbestemte overvejelser, og det er heller ikke noget, vi har planer om at gøre. Vi mener, at mænd og kvinder sagtens kan være med på de samme præmisser".

Computerworld bliver udgivet af IDG's danske afdeling og Mikael Lindholm vil trods alt ikke udelukke, at ideerne fra den svenske afdeling af koncernen kan give anledning til nye initiativer:
"Vi mødes en gang imellem med de andre nordiske afdelinger af IDG for at udveksle erfaringer, og der vil vi selvfølgelig være interesseret i at høre, hvad svenskerne har fået ud af deres satsning".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også