Aller og Egmont slås i Norge

Egmont er på vej til at købe Orkla ud af Hjemmet Mortensen, der samtidig angribes voldsomt af Norsk Aller.
MediaWatch

Egmont og Orkla har gennem mange år ejet hver sin halvdel af bladkoncernen Hjemmet Mortensen, der er den største spiller på det norske ugebladsmarked. Men for nylig blev det afgjort i en voldgiftssag, at Orklas salg af Orkla Media til Mecom har udløst Egmonts forkøbsret til Orklas andel af ugebladsgiganten.

Spørgsmålet er nu, hvor mange penge Egmont skal slippe for koncernen, som i 2006 omsatte for 1,6 mia. norske kroner, hvoraf 243 mio. før skat endte på bundlinjen.

Kampanje gætter på, at prisen kan lande i nærheden af 2 mia. norske kroner.

I mellemtiden har Aller sat et norsk stormangreb ind på rivalen. Aller er i gang med at fusionere sine norske selskaber, og i den forbindelse har koncernen hentet to topchefer, Rolf Hanche-Olsen og Tore Sannum, fra Hjemmet Mortensen.

Men kampen blev først for alvor blodig, da Aller i går søsatte Ute og hjemme. Det er et direkte angreb på Hjemmet Mortensens tre store familieblade Hjemmet, Norsk Ukeblad og Familien.

Ute og hjemme bliver trykt i ikke mindre end 230.000 eksemplarer og kommer kun til at koste omkring det halve af prisen på Hjemmet og Norsk Ugeblad.

"Vi starter det nye år med at tilbyde alle bladkøbere i Norge et nyt og spændende ugeblad til fast lavpris. Der sælges over 1,2 millioner ugeblade hver uge, og vores målsætning er at forstærke vores position i markedet yderligere,"siger administrerende direktør i Allergruppen Roger Hansen til Kampanje.

Koncernchef i Hjemmet Mortensen Anne Britt Berentsen er dog ikke nervøs for at hun er på vej til at miste førerpositionen.

"Hjemmet Mortensen har en suveræn ledende position i totalmarkedet, og vi har forstærket vores markedsandel betydeligt både i læsermarkedet og annoncemarkedet," siger hun til Kampanje, der følger slaget tæt.

Anne Britt Berentsen tror ikke overraskende heller ikke, at kampen om ejerskabet af Hjemmet Mortensen vil få betydning for slaget om ugebladsmarkedet.

"Begge ejere bekræfter over for mig, at diskussionen om ejersituationen ikke vil få indvirkning på den daglige drift. Vi skal følge de godkendte strategier og budgetter. Det betyder at for os er det «business as usual»", siger hun til Kampanje, der i parantes bemærket selv er ejet af Hjemmet Mortensen.

Læs Kampanjes artikler om sagen:

Kan utløse full lavpris-krig
 

Orkla håper på god løsning

Mener eierkamp ikke forstyrrer

Frykter ikke Norsk Aller

Kaller satsingen et klart angrep

Går i strupen på konkurrenten

Angriper Hjemmet Mortensen på alle fronter

Norsk Aller snapper HM-direktør

Aller vil lage super-forlag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også