Ekspert: Nye magasiner er for risikable

"Når nye magasiner ikke slår igennem, handler det ofte om manglende dokumentation,"
Tine Brødegaard Hansen

"Når nye magasiner ikke slår igennem, handler det ofte om manglende dokumentation,"

Det siger mediechef Gitta Steffensen fra mediebureauet Carat til MediaWatch.

Det traditionelle magasin- og ugebladsmarked oplever faldende læsertal, alligevel ønsker annoncørerne ikke at kaste sig ud i nye initiativer.

"Kunderne er ekstremt bevidste om deres investering og hvad den fører til. Nye medier sælger sig for meget på, at de har en god idé, og for lidt på fakta," siger Gitta Steffensen.

Hun tilføjer, at det bider sig selv i halen, idet man som nyt medie selvsagt ikke kan have samme dokumentation, som de etablerede.

"Det er der barrieren ligger, særligt for internationale kunder giver det ikke mening at støtte et ukendt medie."

Gitta Steffensen nævner gratismagasinbranchen som et nyt medieområde, der fik vind i sejlene.

"Where2go var udtryk for en helt ny genre, de overlevede selvom de ikke havde mange tal at understøtte sig med."

For at nytænkning på magasinområdet skal blive en succes, skal det paradoksalt nok ofte gå gennem etablerede mediehuse som Aller, der er pengetanken bag Where2go.

"Men der er ingen tvivl om, at nye medier har svært ved at overleve. Det skal indgå alliancer med etablerede samarbejdspartnere, f.eks. for at få adgang til eksisterende databaser eller abonnementsgrupper," siger Gitta Steffensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også