Kongehuset: Vi tilgodeser ikke kun 'elitære' medier

Solointerviewet til Berlingske Tidende med kronprinsparret blev bragt i alle de Bergske blade, og fik derfor en ganske stor udbredelse landet over.
Tine Brødegaard Hansen

Solointerviewet til Berlingske Tidende med kronprinsparret blev bragt i alle de Bergske blade, og fik derfor en ganske stor udbredelse landet over.

Det siger Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til MediaWatch som en reaktion på Henrik Qvortrups leder i Se og hør den 2. januar.

Her fremfører Henrik Qvortrup en kritik af kronprinsparrets pressestrategi der, ifølge Qvortrup, favoriserer udenlandske og danske 'elitære' medier som Børsen og senest Berlingske Tidende.

"Samme dag som Henrik Qvortrups kritik af Kongehusets pressestrategi var at læse i en leder i Se og hør, udkom Billedbladet med uddrag af interviewet med kronprinsparret samt en række billeder fra Berlingske Tidende," siger Lene Balleby.

På den baggrund mener hun ikke, at kronprinsparret kan anklages for kun at tilgodese få medier.

Henrik Qvortrup har tidligere oplyst, at solohistorier om Kongehuset kan give en oplagsstigning på opmod 30.000 eksemplarer af Se og hør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også