Modemagasin fjerner indhold efter anklager om plagiat hos skribent

Modemagasinet Elle fjerner midlertidigt artikler skrevet af skribent og anmelder Katherine Diez fra hjemmeside. 
Elle tager anklagen om plagiat alvorligt, og indtil modemagasinet kommer til bunds i sagen, fjerner de Katherine Diez' artikler på Elle.dk | Foto: Hannah Aurora Almstrup/Ritzau Scanpix
Elle tager anklagen om plagiat alvorligt, og indtil modemagasinet kommer til bunds i sagen, fjerner de Katherine Diez' artikler på Elle.dk | Foto: Hannah Aurora Almstrup/Ritzau Scanpix

Modemagasinet Elle, der er udgivet af Aller Media, har valgt at fjerne artikler skrevet af klummeskribent og litteraturanmelder Kathrine Diez, efter hun er blevet beskyldt for plagiat og bl.a. Berlingske har indledt en undersøgelse af tekster, hun har bidraget med til avisen.

Det skriver TV 2.

Beslutningen kommer, efter TV 2 har henvendt sig til Elle på bagrund af et eksempel fundet af en anonym bruger på mediet Reddit, der påpeger lighedstræk mellem en kommentar Katherine Diez har skrevet for modemagasinet og en kommentar publiceret i britiske The Guardian.

Elle’s chefredaktør, Cecilie Ingdal, siger til TV 2, at magasinet tager det dybt alvorligt, og at mediet ellers har tillid til sine skribenter. 

”Mens vi gennemgår alle de artikler, der er skrevet af Katherine Diez, vil de blive deaktiveret på Elle.dk, så vi sikrer, at der ikke er mulighed for brud på ophavsret,” siger hun til TV 2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også