North Media ser fremdrift i initiativer til forbedringer fra 2022

North Media, der bl.a. står bag distributionsselskabet FK Distribution, holder fast i sine opjusterede forventninger for 2021.
Foto: PR/North Media
Foto: PR/North Media
AF RITZAU FINANS

North Media melder om en positiv udvikling i basisforretningen, hvilket da også var grunden til, at koncernen 12. august forud for onsdagens regnskab for andet kvartal kunne opjustere forventningerne til 2021.

De opjusterede forventninger gentages i regnskabet, som viser en stigning i omsætningen på 2 pct. til 259 mio. kr. og en forbedring af koncernens primære driftsresultat (EBIT) til 68 mio. kr. fra 56 mio. kr.

Overskudsgraden steg til 26,1 pct. fra 22,1 pct. i andet kvartal sidste år.

"Den gode udvikling i basisforretningen fortsætter, og der er fremdrift i de strategiske initiativer, der skal øge omsætning og indtjening fra 2022. Det gælder for eksempel lancering af SaaS-produkter i BoligPortal, opdyrkning af nye kundegrupper i Ofir samt Bekeys aftaler i Opgangs-segmentet," siger administrerende direktør Kåre Wigh i regnskabet.

Efter opjusteringen 12. august lyder forventningerne til hele året på en omsætning på 1015-1035 mio. kr. og et EBIT på 250-265 mio. kr.

 

North Media forlænger distributionsaftale med Salling Group

North Media opjusterer for anden gang i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også