MediaWatch

North Media forlænger distributionsaftale med Salling Group

Det bliver fortsat North Medias disitributionsselskab FK Distribution, der skal stå for omdeling af tilbudsaviser fra Bilka, Netto og andre supermarkeder i Salling Group.

Foto: PR/North Media

North Medias datterselskab FK Distribution har indgået et samarbejde med Salling Group om fortsat omdeling af tryksager for kæderne Bilka, Føtex, Netto, BR og Salling.

Aftalen er gældende til og med 2024, oplyser North Media i en børsmeddelelse.

"Vi er glade for, at Salling Group har valgt at fortsætte samarbejde med FK Distribution. Det viser, at husstandsomdelte reklametryksager fortsat er et vigtigt medie til at formidle tilbud til de danske forbrugere," siger Lasse Ingemann Brodt, der er administrerende direktør i FK Distribution.

Aftalen ventes ikke at påvirke de finansielle forventninger for indeværende år eller ambitionerne i 2022 og 2023, fremgår det.

Aktien falder mandag eftermiddag 2,2 pct. til 127 kr. på børsen i København.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Radio Loud er snart no more, mens sportslisten skal genoplives, hvis det står til kulturministeren. Brancheorganisationer råbte vagt i gevær over nyt lovforslag om moms på rettigheder, en tv-status blev gjort op, og Frankfurt Bogmesse vendte tilbage i fysisk form. Alt det og meget mere i ugens overblik over slagets gang i mediebranchen. (Rettet)

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs