Magasinet Seismograf får ny redaktør

Til august er der vagtskifte på redaktørposten for webmagasinet Seismograf, hvor Sune Anderberg stopper efter to et halvt år.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

Webmagasinet Seismograf, der beskæftiger sig med musik og lydkunst, får ny redaktør i spidsen.

Efter sommerferien stopper Sune Anderberg som ansvarshavende redaktør efter to et halvt år og giver stafetten videre til Andreo Michaelo Mielczarek.

Det skriver Kulturmonitor og Seismograf selv.

Andreo Michaelo Mielczarek er uddannet cand mag. i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet som kulturjournalist og musikkritiker for bl.a. Kristeligt Dagblad og Århus Stiftstidende, skriver Seismograf.

"Jeg har læst Seismograf, skrevet i Seismograf, og som ansvarshavende redaktør vil jeg lege videre med The New Yorker-looket og den sanselige, appellerende tilgang, som de ihærdige skribenter ånder for at levere," siger Andreo Michaelo Mielczarek om sin ny rolle.

I forbindelse med ledelsesskiftet rykker Seismograf adresse fra København til Århus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også