STV hyrer ny digital producent
![Foto: Sebastian Buur](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article13021020.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7g18tlzk07oscrb2gns.jpg)
STV henter Andreas Bense ind til at styrke produktionsselskabets satsning på affordable fiction og det digitale område som digital producent. Det skriver STV i en pressemeddelelse.
Andreas Bense kommer fra en lignende stilling som digital producent hos reklamebureauet Wibroe, Duckert og Partners og har tidligere været redaktør i DR Ung Digital, hvor han bl.a. stod for indhold til DR3's Facebook og Youtube-kanal. Han har desuden været programredaktør på en række DR3-programmer.
Ifølge STV skal Andreas Benses erfaring bruges til at styrke STV's digitale tilstedeværelse.
"I takt med, at langt hovedparten af alt indhold indtages digitalt, især i de yngre målgrupper, mener vi, det er nødvendigt med et endnu stærkere digitalt ben - det får vi med Andreas Bense. Derudover kommer Andreas med en bred erfaring, som kvalificerer ham både indenfor fiktion og non-fiktion," udtaler programdirektør Maria Thastum i meddelelsen.
Udover det digitale fokus skal Andreas Bense bidrage til at udvikle genren affordable fiction i både Danmark, Norge og Sverige, fremgår det.
Relaterede artikler
#Metoo-dokumentar om TV 2 bliver vist hos flere medier
For abonnenter