Egmont-bureau sparer yderligere 10 stillinger - direktør stopper

Bureauet Belong, der er en del af Egmont Publishings investering inden for marketing services, skærer forretningen til for anden gang inden for få uger. Det skyldes coronakrisen, siger kommerciel direktør.
Foto: PR/Egmont Publishing
Foto: PR/Egmont Publishing

Kort tid efter bureauet Belong var igennem en afskedigelsesrunde efter et tabsgivende 2019, har bureauet nedlagt yderligere 10 stillinger i en ny sparerunde. Det skriver Bureaubiz. Samtidig fratræder Ditlev Ahlefeldt-Laurvig som direktør for bureauet, der er en del af Egmont Publishing.

”Belongs direktør Ditlev Ahlefeldt-Laurvig præsenterede for en måned siden en ny stærk strategi for selskabet. Men den pludseligt opståede coronakrise har desværre gjort det umuligt at gennemføre planen. Vi har derfor været nødt til at skære bureauet yderligere til, og vi har måtte sige farvel til 10 dygtige medarbejdere," siger Frank Vilstrup, kommerciel direktør i Egmont Publishing, til Bureaubiz.

Belong Group er en del af Egmont Publishings investeringer i at opbygge et forretningsben inden for marketing services. Bureauet er et resultat af fusionen mellem Very og Patchwork i 2017 i kølvandet på Egmont Publishings opkøb i selskaberne.

Bureauet kom ud med et utilfredsstillende 2019 og valgte på den konto at afskedige otte og nedlægge den norske base.

 Bureau i Egmont-familien nedlægger stillinger i Danmark og lukker norsk kontor

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også