Naja Nielsen stopper som nyhedschef i DR

Naja Nielsen forlader sin stilling som nyhedschef i DR, hvor hun har været ansat i mere end 20 år.
Foto: Lars E. Andreasen/DR
Foto: Lars E. Andreasen/DR

Naja Nielsen stopper som nyhedschef i DR. Det fremgår af en mail fra Sandy French, nyhedsdirektør i DR, til nyhedsredaktionen, skriver Politiken.

Meldingen kommer dagen efter, at Sandy French er tiltrådt stillingen som nyhedsdirektør - en post, som flere branchekendere tidligere har peget på, at Naja Nielsen også var i spil til.

Naja Nielsen har været på DR siden 1996. I løbet af de godt to årtier har hun bl.a. været vært på P3 og arbejdet på DR2's "Debatten", inden hun blev chef for DR Event og i 2009 for TV Avisen, inden hun blev nyhedschef i DR Nyheder.

Om Naja Nielsen helt forlader DR, og hvem der skal afløse hende på posten som nyhedschef, bliver ikke oplyst.

MediaWatch arbejder på at få en kommentar fra DR og Naja Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også