DR afviser Viaplays kurmageri om seriesamarbejde

Viaplay har tilbudt DR at finansiere halvdelen af budgetterne til fremtidige dramaproduktioner, men DR har afvist forespørgslen.
Foto: PR foto/MTG
Foto: PR foto/MTG

MTG's streamingtjeneste Viaplay vil gerne medfinansiere og samarbejde med DR om dramaserier. Men ønsket er foreløbigt blevet afvist af DR. Det skriver Berlingske.

Jakob Mejlhede, programudviklingschef i MTG og direktør for Viaplays indhold, fortæller, at Viaplay har tilbudt DR at finansiere halvdelen af budgetterne til de fremtidige serier, som DR har lyst til at lave. Ifølge MTG-direktøren ville det betyde, at DR kunne øge dramaudbuddet betydeligt. Men DR har foreløbt afvist kurmageriet.

"Jeg har fuldt ud respekt for, at licensbetalerne gerne vil have højkvalitetsdrama, men jeg forstår ikke, hvorfor DR ikke udnytter de kommercielle muligheder i markedet. Det ville gavne både licensbetalerne, Viaplays kunder, skuespillere og instruktører, hvis DR åbnede op. Men det er meget svært at trænge igennem i DR. De opfører sig som et monopol," siger Jakob Mejlhede til Berlingske.

I DR siger dramachef Piv Bernth, at DR's nuværende strategi er, at DR kun samarbejder med "andre broadcastere ligesom os selv", men at DR også "sonderer terrænet og taler med alle" om mulige koproduktioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også